Nyheder

Bella Hadid ekskluderet af Adidas pga. kritik fra den israelske regering

Puls48

Udgivet af: Gunnar Nielsen

Israels regering har på mediet X kritiseret Adidas for at relancere en retro SL72 sko fra 1972. I opslaget gør de Adidas opmærksom på, at der under OL i 1972 var 11 israelere, der blev dræbt af en palæstinensisk oprørsgruppe. Efter den israelske regerings kritik udsendte Adidas følgende meddelelse:

Vi er bevidste om, at der er knyttet forbindelser til tragiske historiske begivenheder – selvom disse er fuldstændig utilsigtede – og vi undskylder for enhver forstyrrelse eller nød og som følge heraf reviderer vi resten af kampagnen.

Adidas brugte i første omgang supermodellen Bella Hadid til kampagnen. Men efter Israels kritik har Adidas ekskluderet supermodellen, da de vurderer, at deres værdier er uforenelige med Bella Hadids pro-palæstinensiske holdninger.

Bella Hadid har deltaget i adskillige pro-palæstinensiske demonstrationer under krigen og har beskrevet Israels angreb på Gaza-striben, som har dræbt mindst 38.848 palæstinensere, som et “folkedrab”. I 2020 blev Instagram tvunget til at undskylde over for Bella Hadid, efter at hun kritiserede dem for at fjerne et af hendes opslag, der viste et billede af hendes fars pas med hans fødested opført som Palæstina. I august kritiserede modellen Israels højreekstremistiske nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, efter at han udtalte, at ”retten til liv og bevægelse for bosættere på den besatte Vestbred overtrumfer retten til bevægelse for palæstinensere”. Bella Hadid responderede på Instagram: ”På intet sted, intet tidspunkt, især i 2023, bør et liv være mere værdifuldt end et andet. Især på grund af deres etnicitet, kultur eller rent had.”

Israelske embedsmænd udtrykker også forargelse på sociale medier

Den israelske ambassade i Tyskland har også kritiseret Adidas for valget af Bella Hadid til relanceringen af skokampagnen. “Gæt hvem kampagnens ansigt er? Det er Bella Hadid, en model med palæstinensiske rødder, som tidligere har spredt antisemitisme og opfordret til vold mod israelere og jøder,” skrev den israelske ambassadør på mediet X i torsdags. ”Hvordan kan Adidas nu hævde, at henvisningen [til begivenhederne i München] var ‘fuldstændig utilsigtet’?” Ron Prosor, der er Israels ambassadør i Tyskland, udtalte videre: ”Terroren i 1972 er ætset ind i tyskernes og israelernes kollektive hukommelse.”

En strøm af opslag på sociale medier udtrykker i mellemtiden støtte til Bella Hadid og kritiserer Adidas for at ekskludere hende fra skokampagnen og opfordrer til en boykot af virksomheden Adidas, der også er indehaver af skobrandet Reebok.

Adidas har udtalt, at de fortsætter med relanceringen af SL72-skoen, dog med andre berømte ansigter, herunder fodboldspilleren Jules Konde, sangerinden Melissa Bon og modellen Sabrina Lan. Bella Hadid er datter af hollandsk-amerikanske Yolanda Hadid og palæstinensiske Mohamed Hadid.

 

kilde: Aljazeera 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg

Debatindlæg

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.