I en artikel skriver New York Times, at der tirsdag var en usædvanligt anspændt samtale mellem præsident Biden og premierminister Netanyahu efter angrebene, hvor 6 internationale nødhjælpsarbejdere og deres palæstinensiske chauffør blev dræbt.
Biden fortalte i en telefonsamtale med Netanyahu, at angrebet på nødhjælpsarbejderne var uacceptabelt, og angiveligt truede han med at sætte betingelser på fremtidig støtte på grund af Israels manglende respons på amerikanske bekymringer over det høje antal dræbte civile samt den humanitære krise i Gaza, siger Det Hvide Hus.
Under en lang og angiveligt anspændt samtale med Netanyahu udtrykte Biden sin frustration over drabene på de 7 nødhjælpsarbejdere af IDF samt det, han ser som en generel ligegyldighed over for civiles lidelser fra Israels side.
“Præsident Biden understregede, at angrebene på nødhjælpsarbejderne og den overordnede humanitære situation er uacceptable,” sagde Det Hvide Hus i en skarp udtalelse.” Han understregede behovet for, at Israel annoncerer og implementerer en række specifikke, konkrete og målbare tiltag for at adressere skader på civile, humanitær lidelse og sikkerhed for hjælpearbejdere. Han gjorde det klart, at USA’s politik vedrørende Gaza vil blive afgjort af vores vurdering af Israels øjeblikkelige handlinger og tiltag.
Dette er de skarpeste udtalelser fra Biden hidtil, og det er første gang, præsidenten direkte knytter sin fremtidige støtte til Israels krig mod Gaza til Israels adfærd fremadrettet.
Dog gik Biden ikke så langt som at sige direkte, at han ville stoppe forsyningen af våben til Israel eller sætte betingelser for dette fremover. Dette til trods for det stigende antal demokrater, der opfordrer til netop dette.
Biden møder stigende kritik fra tætte allierede og tidligere ansatte fra Obama-administrationen på grund af hans hidtidige ubetingede diplomatiske og økonomiske støtte til Israel
Biden Chides Netanyahu, Threatening to Pivot U.S. Policy https://www.nytimes.com/live/2024/04/04/world/israel-hamas-war-gaza-news?smid=nytcore-android-share