En rapport fra den tidligere franske udenrigsminister konkluderer, at Israel ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser til at underbygge de beskyldninger, der er rettet mod UNRWA, der opererer i Gaza.
Israel har ikke fremlagt troværdige beviser for at støtte sine påstande om, at UNRWA’s medarbejdere var medlemmer af “terrorist”-grupper, konstaterer en uafhængig undersøgelse ledet af en tidligere fransk udenrigsminister for FN.
OIOS (United Nations Office of Internal Oversight Services) bestilte en uafhængig gennemgang af UNRWA´s praksis, sammen med en separat undersøgelse af angrebet i oktober.
En uafhængig gennemgang af hjælpeorganisationens praksis blev også bestilt af OIOS (United Nations Office of Internal Oversight Services), sammen med en separat undersøgelse af angrebet i oktober.
Gennemgangen, ledet af den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna og støttet af tre nordiske forskningsinstitutter, konkluderede, at Israel ikke kunne underbygge sine påstande om, at UNRWA-medarbejdere tilhørte hverken Hamas´ militære fløj eller den Palæstinensiske Islamiske Jihad.
I januar beskyldte Israel UNRWA-medarbejdere for at have medvirket i angrebet den 7. oktober på Israel, hvilket resulterede i 1.139 dræbte og bortførelsen af et ukendt antal personer, formentlig over 200.
I det originale seks-siders dossier, set af Al Jazeera, præsenterede den israelske efterretningstjeneste en række beskyldninger mod UNRWA uden beviser, herunder at UNRWA´s faciliteter var blevet anvendt af Hamas i deres angreb i oktober. Ifølge dossieret deltog 12 medarbejdere direkte i angrebet, mens 190 andre ydede efterretningsmæssig og logistisk støtte.
I marts hævdede det israelske militær at have beviser, der involverede yderligere fire UNRWA-medarbejdere.
Colonna-rapporten noterer, at Israel ikke havde givet udtryk for bekymring over UNRWA’s ansættelsesproces siden 2011, og deres første klager over processen kom i januar 2024.
En mere detaljeret rapport udarbejdet af de nordiske forskningsinstitutter, der støtter Colonna, skriver: “De israelske myndigheder har indtil videre ikke fremlagt nogen beviser, ej heller svaret på breve fra UNRWA i marts og igen i april, hvor der blev anmodet om navne og beviser, der ville gøre det muligt for UNRWA at starte en undersøgelse.”
Forskningsinstitutterne inkluderer det svenske Raoul Wallenberg-institut for Menneskerettigheder og Humanitær Lov, Det Norske Chr Michelsen-institut og Det Danske Institut for Menneskerettigheder.
Internationale indrømmelser
Baseret udelukkende på de israelske anklager suspenderede 18 donorlande, herunder UNRWA’s hoveddonor, USA, finansieringen til organisationen.
Ikke desto mindre valgte nogle lande, såsom Storbritannien, at afvente resultaterne fra Colonna-rapporten, mens flertallet af donorlande allerede havde ændret deres oprindelige holdninger og genoptaget finansieringen. Nogle, som EU, valgte endda at øge deres finansiering.
Kun Østrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Storbritannien og USA har fastholdt suspenderinger af finansieringen. USA vil opretholde sin suspension indtil marts 2025, på trods af at deres egne efterretningstjenester i februar udtrykte “lav tillid” til de israelske påstande.
En talsperson for USA’s udenrigsministerium, udtalte overfor Al Jazeera at det var “vigtigt, at anklagerne mod [UNRWA] blev undersøgt grundigt”, selvom forbuddet mod finansiering blev implementeret før en sådan undersøgelse.
En talsperson for det britiske udenrigsministerium fortalte Al Jazeera, at de var “forfærdede” over de israelske påstande og undersøgte andre måder at få humanitær hjælp ind i Gaza på.
Tyskland, en af Israels mest standhaftige allierede, bekræftede, at de havde genoptaget finansieringen af UNRWA i alle områder undtagen Gaza.
Indvirkningen i Gaza
“Vi har nok finansiering til at klare os indtil juni. Derefter er det uklart, hvordan vi vil finansiere vores arbejde,” fortæller Juliette Touma, kommunikationsdirektør for UNRWA. og fortsat “Ingen andre organisationer kan udføre det arbejde, vi gør.”
“Vi har tidligere opereret over hele Gaza, men i slutningen af marts meddelte Israel, at de ville blokere UNRWA’s madkonvojer ind i det nordlige område,” tilføjede hun og henviste til området, hvor eksperter har erklæret, at hungersnød er nært forestående.
Hungersnød truer nu millioner af mennesker i Gazastriben, ifølge IPC (Integrated Food Security Phase Classification), som hjælpeorganisationer anvender til at vurdere trusselsniveauer.
Ifølge en IPC-rapport oplever cirka 210.000 mennesker, der bor i det nordlige Gaza og Gaza By, sandsynligvis allerede hungersnød.
Det sydlige og centrale Gaza, herunder Deir el-Balah, Khan Younis og Rafah, er klassificeret som “nødsituation” og forventes at lide under hungersnød inden juli, hvis der ikke sker indgreb eller en våbenhvile.
“Jeg har aldrig set et område blive indlemmet i IPC-systemet så hurtigt,” fortsatte Touma. “I Yemen tog det flere år, før IPC blev aktiveret. I Gaza tog det tre måneder. Gaza er belejret.”
“Vi må ikke tage fejl: Sult bruges som et krigsvåben,” fortalte hun.
“Levevilkårene i Gaza er forfærdelige. Tusindvis af mennesker lever tæt sammen. Mange bor i de slags telte, man kunne sætte op i en have. Der er enorme køer, bare for at gå på toilettet. Som man kan forestille sig, er hygiejnen elendig,” tilføjede hun.
Forværringen af forholdene skyldes standsning af leverancer af kommercielle forsyninger som følge af kampene, hvilket betyder, at tandpasta, sæbe og basale hygiejneartikler er vanskelige at få fat på.
“I forhold til sygdomme er vi heldige, at der var en høj vaccinationsrate blandt befolkningen. Men man kan ikke vaccinere mod sult,” udtalte Touma.
Israels modstand
Israels modstand mod UNRWA’s arbejde blandt den palæstinensiske befolkning har længe været et stridspunkt.
Sidste uge fortalte UNRWA’s leder, Philippe Lazzarini, FN’s Sikkerhedsråd, at Israel forsøger at stoppe organisationens arbejde i Gaza.
“Leveringsanmodninger til det nordlige område bliver gentagne gange afvist. Vores personale har forbud mod at deltage i koordinationsmøder mellem Israel og humanitære aktører,” fortalte Lazzarini.
Han fortsatte med at fortælle Sikkerhedsrådet, at organisationen var offer for “en snigende kampagne for at afvikle” dets aktiviteter, med “alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed”.
Israel har antydet, at andre organisationer, såsom FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), kunne overtage, hvis UNRWA’s arbejde i Gaza blev stoppet.
Men i betragtning af den humanitære katastrofe i Gaza synes ingen andre organisationer at have kapacitet til at erstatte UNRWA’s team på 30.000, hvoraf mange allerede er udstationeret i Gaza, med arbejdsprocesser og systemer på plads.
De alternative metoder til adgang af nødhjælp til Gaza, som UNRWA har forsøgt under krigen, har kun haft en begrænset effekt på at lindre krisen.
Selvom der i de seneste dage er kommet påstande fra både USA og Israel om, at yderligere nødhjælp er blevet tilladt, har FN stadig rapporteret, at mængden af nødhjælp er langt under det nødvendige niveau for at opretholde den befolkning, der er fanget i Gaza.
Støtter af UNRWA argumenterer for, at organisationen hurtigst muligt bør have lov til at arbejde i Gaza uden restriktioner og med fuld støtte fra det internationale samfund.
Denne holdning deles også i Colonna-rapporten, som bemærker, at UNRWA’s arbejde er “uundværligt”, og at UNRWA “forbliver afgørende for at levere livsnødvendig humanitær hjælp og væsentlige sociale tjenester, især inden for sundhed og uddannelse, til palæstinensiske flygtninge i Gaza, Jordan, Libanon, Syrien og Vestbredden”.
Kilde: Al Jazeera
