Listen er udarbejdet af Puls48 – opdateret torsdag d. 27. juni 2024
Situationen i Gaza forværres, da israelske angreb natten til torsdag dræbte mindst 9 palæstinensere og sårede mange, inklusive kvinder og børn, i Jabalia, Beit Lahiya og Gaza By. Sundhedsministeriet rapporterer, at 37.765 palæstinensere er blevet dræbt, og 86.429 såret siden oktober. Israelske kampvogne rykker ind i Shujayea-kvarteret, hvilket tvinger familier til at flygte. Samtidig er der stor mangel på brændstof til ambulancer, hvilket forværrer den humanitære katastrofe yderligere.
Kamphandlinger og humanitær krise
- Mindst 9 palæstinensere blev dræbt og mange såret, heriblandt flere kvinder og børn i israelske angreb, der fandt sted natten til torsdag, på tværs af Gaza. Angrebene fandt sted i Jabalia, Beit Lahiya og Gaza By.
- En amerikansk børnehjælpsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har koordineret udrejse af 21 palæstinensiske børn med kræft fra Gaza for at modtage behandling i udlandet. Sundhedsministeriet i Gaza oplyser, at mere end 25.000 palæstinensere har brug for behandling uden for Gaza.
- De 21 kræftpatienter fra Gaza ankom med planer om at forsætte til De Forenede Arabiske Emirater for behandling. Dette er den første gruppe patienter, der evakueres fra Gaza, siden israelske styrker invaderede Rafah i begyndelsen af maj.
- En palæstinensisk pige døde af underernæring på Kamal Adwan Hospital i Gaza ifølge Reuters, med henvisning til en sundhedsembedsmand. Flere børn er døde af sult eller dehydrering under Israels krig mod Gaza. Ifølge FN’s overvågning af sult risikerer mange flere at lide samme skæbne, da hver femte palæstinenser i Gaza står over for “katastrofal fødevareusikkerhed”.
- Fem palæstinensere, herunder kvinder og børn, blev dræbt under israelske angreb på beboelseshuse i Gaza By. De israelske luftbombardementer på byen fortsætter med uformindsket styrke, rapporterer nyhedsbureauet Wafa.
- Sundhedsministeriet i Gaza oplyser, at mindst 37.765 palæstinensere er blevet dræbt, og 86.429 er blevet såret i israelske angreb på Gaza siden den 7. oktober.
- Palæstinensiske familier er begyndt at flygte fra Shujayea-kvarteret efter at have modtaget en kontroversiel ordre til evakuering fra den israelske hær. Ordren instruerer dem i at forlade visse dele af kvarteret, da disse områder vil blive en meget farlig kampzone, rapporterer Al Jazeera.
- Israelske kampvogne rykker ind i Shujayea-kvarteret i Gaza By og udfører voldsomme angreb, mens folk flygter, rapporterer Reuters med henvisning til lokale beboere. De igangværende angreb i Shujayea, som også har været udsat for natlige bombardementer, gør det umuligt for redningsfolk at nå frem til de sårede i området, ifølge det palæstinensiske civilforsvar. “Vi bliver udsultet i Gaza By og angrebet af kampvogne og kampfly uden noget håb om, at denne krig nogensinde stopper,” fortæller Mohammad Jamal, en 25-årig beboer i Gaza By, til Reuters.
- Den Palæstinensiske Røde Halvmåne meddeler, at 18 af deres ambulancer i Gaza er sat ud af drift på grund af brændstofmangel. Dette svarer til over en tredjedel af deres ambulancer, hvilket vil begrænse deres evne til at levere ambulance- og nødtjenester betydeligt.
- UNICEF meddeler, at Israel har indvilget i at genoprette strømforsyningen til et vigtigt afsaltningsanlæg i Khan Younis i det sydlige Gaza. Vand er blevet en knap ressource for de 2,4 millioner indbyggere i Gaza siden begyndelsen af Israels krig mod Gaza. Mere end to tredjedele af Gazas sanitets- og vandfaciliteter er blevet ødelagt eller beskadiget, og kun en sporadisk levering af flaskevand har været tilladt, siden Israel indførte en total belejring af Gaza.
Diplomati og geopolitiske spændinger
- Norges statsminister Jonas Gahr Støre meddeler, at Norge vil tage imod op til 20 sårede patienter med pårørende fra Gaza til behandling på norske hospitaler. Dette sker efter en opfordring fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som en del af en international indsats for at hjælpe de mange sårede palæstinensere. Seks EU-lande har sagt ja til at hjælpe. Det drejer sig om Belgien, Spanien, Rumænien, Malta, Slovakiet og Luxembourg. Dette står i skarp kontrast til den danske regerings afvisning af at modtage patienter fra Gaza.
- FN’s talsmand Stephane Dujarric afviser rygter om, at FN skulle trække sig ud af Gaza. FN forsøger fortsat at distribuere nødhjælp under stor risiko og understreger behovet for en våbenhvile for at sikre humanitær hjælp. Han forklarede, at der indtil videre ikke er sket nogen fremskridt i forhold til de forbedringer, de har bedt Israel om. Som svar på rygterne sagde Dujarric: “Vi trækker os ikke ud af Gaza.”
- Avigdor Lieberman, leder af det ultranationalistiske parti Yisrael Beiteinu, kritiserer forsvarsminister Yoav Gallant og siger, at israelske soldater i Rafah føler sig som “ænder på en skydebane” og mangler klare mål. “Regeringen kan ikke vinde, hverken i syd eller i nord, og Gallant bærer ansvaret lige efter Netanyahu,” udtalte han.
- Norge kritiserer Israels retssag mod FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) og kalder anklagerne for en “politisk motiveret kampagne, der sigter mod at svække organisationen.” Norge vil fortsætte med at støtte UNRWA og deres arbejde, som er rygraden i de humanitære indsatser i Gaza.
- Canadas udenrigsministerium har indført sanktioner mod syv israelske bosættere og fem organisationer på den besatte Vestbred. Udenrigsminister Melanie Joly fordømmer volden udøvet af bosættere og understreger, at handlingerne har en skadelig effekt på udsigterne til varig fred.
- Dommerne ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har besluttet, at Storbritannien kan indsende juridiske argumenter om arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant. Storbritannien stiller spørgsmål ved, om domstolen kan udøve jurisdiktion over israelske statsborgere, når Palæstina ikke kan gøre det i henhold til Oslo-aftalerne. ICC-anklager Karim Khan meddelte, at hans kontor havde “rimelige grunde” til at tro, at Netanyahu og Gallant bærer “strafferetligt ansvar” for “krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden”.
- Biden-administrationen forventes snart at sende over 200 tons bomber, som de har tilbageholdt i flere måneder, ifølge Axios, som citerer en israelsk embedsmand som kilde. Kilden oplyser, at omkring 1700 bomber, hver på over 225 kilo, vil blive leveret, når Israels operation i Rafah er afsluttet. Dette anslås at tage omkring to uger.
Vold på den besatte Vestbred
- Israels nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, har besluttet at reducere maden til palæstinensiske fanger i israelske fængsler, ifølge Al Jazeera. Foreningen for Civile Rettigheder i Israel har kritiseret beslutningen og kalder den en udsultningspolitik. Rettighedsgruppen rapporterer, at maden er utilstrækkelig og usund, hvilket har ført til “alvorlig skade på fangernes helbred og værdighed”. De oplever “konstant sult, ekstremt vægttab og tvungen faste” og beskriver forholdene som “tortur”.
- Israelske styrker har taget 28 palæstinensere til fange i angreb på Vestbredden, herunder Jenin, Hebron, Betlehem, Ramallah, Nablus og Jerusalem, ifølge Den Palæstinensiske Fangeklub. Blandt de anholdte er en kvindelig studerende og flere tidligere fanger. Under angrebene uddelte israelske styrker alvorlige tæsk og fremsatte trusler mod de tilfangetagnes familier, tilføjer gruppen.
Billede: [Abdelhakim Abu Riash/Al Jazeera] – Israelsk bombardement i Rafah, December 2023.
