Nyheder

Den Internationale Paralympiske Komité: Ingen grund til at suspendere Israel fra de Paralympiske Lege

Puls48

Udgivet af: Ali Youssef

Andrew Parsons, formand for Den Internationale Paralympiske Komité (IPC), udtalte mandag, at krige og konflikter ikke bør påvirke deltagelsen i de Paralympiske Lege. Udtalelsen fra IPC-chefen Parsons kommer midt i globale opfordringer til at suspendere Israel for dets brutale krig mod Gaza.

Parsons’ bemærkninger kommer i en tid med stigende internationale krav om at udelukke Israel fra de Paralympiske Lege. Kritikere har fremhævet de alvorlige humanitære konsekvenser af Israels offensiv mod Gaza, hvor Israel har dræbt mere end 35.000 palæstinensere og ødelagt mere end 70 procent af husene i Gaza siden den 7. oktober.

I marts meddelte IPC, at russiske og hviderussiske atleter, der deltager i de Paralympiske Lege i Paris 2024, ikke vil være en del af åbningsceremonien. Desuden er disse atleter blevet udelukket fra holdkonkurrencer, men har tilladelse til at deltage som neutrale uden nationale symboler som flag eller nationalsange.

Parsons forklarede, at beslutningen om at suspendere de russiske og hviderussiske paralympiske komitéer skyldtes deres overtrædelser af den olympiske forfatning. “De brugte den olympiske bevægelse til at fremme krigen og invasionen af Ukraine,” sagde han til Reuters.

IPC mener, at hverken den israelske eller den palæstinensiske paralympiske komité har begået sådanne overtrædelser. “I tilfældet med Israel har hverken den israelske eller den palæstinensiske paralympiske komité gjort noget lignende, så vi har ingen grundlag for at suspendere disse nationale paralympiske komitéer,” udtalte Parsons.

Parsons’ udtalelser kommer samme dag som chefanklageren i Den Internationale Straffedomstol (ICC) beder om anholdelsesordrer på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister, Yoav Gallant, for mulige krigsforbrydelser.

Kilde: Al Jazeera, ICC

Billede: Den palæstinensiske spiller Mohammed Barakat blev dræbt, da hans hjem i Gaza blev ramt af et israelsk bombardement. 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.