Den 15. maj er en mærkedag for palæstinensere over hele verden. Dagen kaldes Nakba (katastrofen) og markerer begyndelsen på den etniske udrensning af palæstinenserne udført af zionistiske militser.
I år markeres 76-året for Nakba i 1948, hvor den israelske stat blev grundlagt, og de palæstinensiske liv for alvor blev domineret af kontrol. Det er paradoksalt, at FN’s menneskerettighedserklæring blev vedtaget samme år som Nakba.
I 76 år er palæstinensernes liv blevet styret i alle aspekter – fra de ydelser, de har adgang til, til hvor de må færdes og bo. I denne artikel vil vi se nærmere på de daglige udfordringer, den almindelige palæstinenser møder under den israelske besættelse.
1. Overtagelsen af land og naturlige ressourcer
For mange palæstinensere er der en fysisk begrænsning på, hvilke områder de må færdes i. Den israelske separationsbarriere, også kaldet Muren på Vestbredden, fungerer som en fysisk barriere mellem palæstinensere i Gaza, den besatte Vestbred og Østjerusalem. Israelske myndigheder og militser tillader palæstinenserne ikke fri færdsel mellem disse områder.
Den besatte Vestbred er opdelt i tre områder: Område A, B og C, baseret på Osloaftalen fra 1995. Område C, som udgør 60 % af Vestbredden og huser ca. 300.000 palæstinensere, skulle oprindeligt være under palæstinensisk selvstyre, men er stadig under israelsk kontrol.
Der er bygget mere end 290 ulovlige bosættelser i området, hvor mere end 700.000 ulovlige bosættere nu bor. Ifølge international lov er disse bosættelser ulovlige.
2. Boligkontrol
Mange palæstinensere i den besatte Vestbred er tvunget til at bygge uden tilladelse, da det er praktisk talt umuligt at få en byggetilladelse fra den israelske stat.
“Alle mine minder var i det hus,” sagde 62-årige Fakhri Abu Diab til Al Jazeera, efter at de israelske myndigheder jævnede hans hjem med jorden i det besatte Østjerusalem i februar.
Fakhri Abu Diab er menneskerettighedsaktivist og valgt talsmand for Silwan, et distrikt, der repræsenterer omkring 60.000 palæstinensere i Østjerusalem.
Der er mange beretninger om palæstinensiske familier, der bliver tvunget til at betale for nedrivningen af deres egne hjem af de israelske myndigheder. Af samme grund er Abu Diab bekymret for, at han ikke har råd til nedrivningen af sit hjem, som allerede er sket.
FN oplyser, at mindst 10.700 bygninger ejet af palæstinensere er blevet nedrevet siden 2009, hvilket har fordrevet mindst 16.000 mennesker.
3. Kontrol af arbejdsressourcer
Hver morgen før daggry bevæger titusinder af palæstinensiske arbejdere sig mod israelske militære checkpoints for at komme på arbejde, hvor de ofte venter i timevis i bure.
Den palæstinensiske arbejdsløshed er den tredjehøjeste i verden, forårsaget af Israels restriktioner på bevægelsesfrihed og ressourcer.
Siden januar 2024 er ca. 507.000 jobs blevet udraderet på grund af Israels krig mod Gaza, ifølge ILO og Det Palæstinensiske Centralbureau for Statistik. ILO forudsiger, at arbejdsløsheden vil stige over 45 %, hvis krigen fortsætter til juni. I samme periode sidste år var arbejdsløsheden på 25 %.
4. Kontrol af økonomiske ressourcer
Israel har betydelig kontrol over Palæstinas økonomiske ressourcer og opkræver skatter på vegne af det palæstinensiske selvstyre, som har regeret over dele af den besatte Vestbred siden midten af 1990’erne.
Den israelske regering opkræver ca. 188 millioner dollars om måneden på vegne af det palæstinensiske selvstyre. Dette udgør 64 % af det palæstinensiske styres samlede indtægter.
Israel har jævnligt suspenderet betalingerne til det palæstinensiske selvstyre, hvilket forhindrer, at de ca. 150.000 palæstinensiske arbejdere får udbetalt deres løn.
5. Kontrol af handel
Siden 1967, hvor Israel besatte hele det historiske Palæstina og fordrev 300.000 palæstinensere fra deres hjem, har palæstinensernes handelsforbindelser med den arabiske verden været afskåret.
Import og eksport af varer og den generelle transport af varer, er kontrolleret af den israelske regering.
Den eneste lufthavn, som det palæstinensiske selvstyre rådede over, Yasser Arafat Internationale Lufthavn, blev jævnet med jorden af israelske styrker i 2001.
Derudover har Palæstina et stort handelsunderskud, hvilket i høj grad skyldes de israelske restriktioner. Disse restriktioner påvirker ikke blot handel, men også bevægeligheden. Som følge heraf er Palæstina afhængig af handel med Israel, som udgør 80 % af den palæstinensiske eksport.
6. Kontrol af teknologi
Palæstina er ikke blot fysisk besat, men også digitalt.
Israel begrænser importen af informations- og kommunikationsteknologiudstyr. Baggrunden for dette er, at Israel hævder, at teknologien ikke kun bruges af civile, men også kan udnyttes til militære formål af palæstinensiske modstandsgrupper.
Eksempelvis har palæstinensere i Gaza kun adgang til 2G mobilt internet, mens palæstinensere i den besatte Vestbred har adgang til 3G mobilt internet. Til sammenligning har man i Israel adgang til 5G mobilt internet.
Disse restriktioner tvinger palæstinenserne til at være afhængige af den israelske digitale og teknologiske infrastruktur, samtidig med at de israelske internetudbydere kan overvåge og censurere palæstinensisk indhold på nettet.
7. Kontrol af infrastruktur
Israel kontrollerer de fleste vandressourcer i regionen, herunder den besatte Vestbreds vigtigste underjordiske grundvandsmagasiner.
Derfor oplever palæstinensere i den besatte Vestbred ofte begrænsninger i adgangen til vand.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler et minimumsforbrug af sikkert vand på 100 liter pr. indbygger pr. dag.
Mens israelere i 2023 havde et gennemsnitligt forbrug af vand på 247 liter om dagen pr. indbygger, havde palæstinensere i den besatte Vestbred og Gaza kun et forbrug på 82 liter.
8. Kontrol af kulturarv
Den rige palæstinensiske kulturarv er kendt i hele verden i alle sine former. Dog er den konstant i fare under den israelske besættelse.
Siden den 7. oktober er mere end 200 kulturarvssteder som museer, biblioteker, kirker og moskeer blevet jævnet med jorden af Israels bombardementer.
Herudover har Israels bombardementer også ødelagt mere end 390 uddannelsesinstitutioner, herunder alle universiteter i Gaza.
Den 17. januar blev Israa Universitet i Gaza bombet af det israelske militær.
Israa University, der ligger i den sydlige del af Gaza, blev jævnet med jorden af israelske styrker, som det fremgår af en video udgivet af israelske medier den 17. januar 2024 [Video screenshot, Al Jazeera].
Dette er blot nogle af de udfordringer, den almene palæstinenser møder i sin dagligdag under den israelske besættelse.
Det er ingen hemmelighed, at Israels restriktioner og kontrol overtræder adskillige internationale love, samtidig med at palæstinenserne får frataget deres ret til selvbestemmelse. Den palæstinensiske økonomi er svækket, og som følge af denne kontrol er den enormt afhængig af Israel, ifølge en rapport fra FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Vestasien.
»Vi er traumatiserede,« sagde Abu Diab, som blev tvunget til at betale for nedrivningen af sit eget hjem tidligere i år.
Palæstinensere siger, at Israels kontinuerlige undertrykkelse er et bevis på, at Nakba aldrig rigtigt er sluttet.
Kilde: Al Jazeera
