Gennem kunst og samvær med hinanden arbejder 68 børn, der er blevet evakueret til Betlehem, sig igennem deres smerte.
En gruppe børn fra Gaza deltager i en kunstworkshop i SOS Børnebyen i Betlehem, som ligger 102 km fra Rafah, den sydligste by i Gazastriben.
Børnene arbejder med afbildninger af den tre dage lange rejse, de tog fra Rafah til Betlehem, en indviklet rejse, der kunne være kørt på en time.
Ligesom alle palæstinensere er deres bevægelsesfrihed begrænset af den israelske regering, som stærkt begrænser palæstinensernes evne til at bevæge sig frit. Situationen er blevet forværret af Israels krig mod Gaza.
68 børn blev evakueret denne måned fra SOS Børnebyen i Rafah til organisationens facilitet i Betlehem, ledsaget af 11 omsorgspersoner, som passede dem i Gaza med støtte fra den tyske regering.
Udtrykker smerte og frygt
Af hensyn til deres komfort og privatliv kan børnene, der er mellem to og 14 år gamle, ikke interviewes eller fotograferes direkte, men Al Jazeera fik lov til at observere deres workshop og interaktioner.
En pige var fokuseret på at klippe ordet “Rafah” ud og lime det fast i det ene hjørne af sit papir med et trist, skræmt ansigt limet ved siden af det.
Derfra snoede hun et lyst gult garn ned over siden, viklede det omkring et vredt ansigt, og derefter viklede hun det i store løkker, indtil det nåede ordet “Betlehem”, som hun havde limet fast i det modsatte hjørne.
Allerede tæt forbundne på grund af hvordan SOS Børnebyer er struktureret, synes børnene at være kommet endnu tættere på hinanden under deres lange rejse til Betlehem.
En dreng læner sig tålmodigt ind over, og hjælper en yngre dreng med at finde ud af, hvad han skal gøre med sit papir. Han forklarer, at de forskellige ansigter er der, så den lille dreng kan udtrykke, hvordan han har følt på forskellige tidspunkter under rejsen, og venter på, at hans yngre ven placerer dem, før han forklarer limstiften.
I den anden ende af rummet er en femårig dreng blevet viklet ind i sin jakke, fordi ærmerne er vendt på vrangen. Hans 14-årige kammerat tager den af ham, retter den til, tager den på ham igen, og trækker ham derefter ind til sig for et stort kram, efter han er klar til at deltage i aktiviteten.
Dr. Mutaz Lubad, ekspert inden for kunst- og psykoterapi, fortæller, at denne vejledte kunstsession giver børnene mulighed for at give slip, åbner op for et rum for dem til at udtrykke, hvad der er i deres tanker gennem deres kunst.
Børnene bearbejder en overvældende blanding af følelser: sorg over at forlade deres hjem samt flere børn, hvis familier ikke godkendte deres evakueringer, lettelse over at komme væk fra krigen, frygt for høje lyde efter at have oplevet bombardementer, kortvarig glæde over at nå frem til Betlehem og drømme om at vende hjem til Rafah.
“Fordi børn ofte har svært ved at udtrykke, hvad de føler verbalt, arbejder vi på at forstå deres udfordringer gennem deres kunst,” fortalte Lubad til Al Jazeera.
I vejledte kunstaktiviteter som denne, hvor alle bliver bedt om at lave det samme, kan børnene vælge deres farver, de ansigtsudtryk, som de vælger til forskellige punkter på deres rejse, og hvor indviklede de limer garnet for at repræsentere deres tre dages lange rejse.
Da han blev spurgt om betydningen af, at nogle børn laver løse knuder i deres garnrejser, sagde Lubad: “Knuderne repræsenterer punkter, hvor børnene blev udsat for situationer, der forvirrede eller skræmte dem, men det faktum, at de for det meste brugte løse knuder, viser, at dette er ting, de føler, de kan overvinde.”
“En drengs kunstværk var særligt udtryksfuldt. Da han fik at vide, at han skulle flytte fra Rafah, frygtede han det ukendte, han var bange for at forlade sit værelse og sit hjem. Derefter skiftede han mellem bekymring og stress, indtil han endelig følte sig tryg i Betlehem. Alt dette er afspejlet i udtrykkene på de ansigter, han valgte”
Beskytter børnene
SOS Børnebyen i Rafah er stadig åben, og modtager børn, hvis familier er blevet dræbt i krigen, eller som er blevet adskilt fra deres pårørende. Der er også flere børn, der er blevet i Rafah, fordi deres værger ikke tillod deres evakuering fra Gaza.
“At holde kontakten med børnenes familier – hvis de har nogen – er en vigtig del af at bevare deres forbindelse til fællesskabet, men forsøget på at finde ud af, hvilke pårørende der har overlevet, og hvilke der er døde, har været næsten umuligt,” fortæller Sami Ajur, programchef ved SOS Børnebyerne i Gaza, til Al Jazeera.
Trods de vanskeligheder, som organisationen står overfor under krigen, fortsætter den sit arbejde, tilføjer han og påpeger, at faciliteten i Rafah faktisk søger støtte til at udvide sine operationer, så den kan modtage flere af de børn, der hver dag bliver forældreløse eller adskilt fra deres familier i Gaza.
Ghada Harazallah, nationaldirektør for Børnebyerne i Palæstina, siger, “De traumer, som børnene oplever på grund af krigen mod Gaza, manifesterer sig på mange måder, herunder angst, inkontinens, mareridt og søvnløshed,” og tilføjer, at deres mission – at beskytte børnene – ikke har ændret sig.
Ved solnedgang vil børnene fra Gaza og de børn, der bor i Børnebyen i Bethlehem, have en fælles iftar for at bryde deres faste i ramadan.
Strukturen af SOS Børnebyer på verdensplan opmuntrer til et familielignende forhold blandt børnene og mellem dem og det voksne personale. Én medarbejder bliver tildelt som “forælder” til hver gruppe børn, som bliver opdraget i “familie” klynger, hvor de kan danne bånd med hinanden.
Kilde: Al-Jazeera
Billede: [Monjed Jadou/Al Jazeera]
