Den 31. juli 2024 delte Simon et opslag på sin private profil, hvor han kommenterede drabet på Hamas’ politiske leder Ismail Haniyeh. Han har efterfølgende forklaret, at opslaget var en reaktion på et dødsfald og ikke ment som en politisk udtalelse.

Simon understreger, at det ikke var en hyldest, men et udtryk for hans bekymring for, hvilke konsekvenser drabet kunne få for krigen mod Gaza. Han havde ikke forestillet sig, at et kort opslag kunne udløse så voldsomme reaktioner.

Jeg tænkte på, hvad det ville betyde for forhandlingerne om våbenhvileaftalen,” forklarer han. “Ville det hele falde til jorden? Og hvad med alle de uskyldige børn, der allerede var blevet dræbt, hvor mange flere ville det koste? Det var dét, jeg havde i hovedet, da jeg skrev det.

Allerede dagen efter, den 1. august, blev han hjemsendt fra sin stilling i Aarhus Kommune – før han selv blev informeret, mens sagen allerede florerede i medierne. ”Journalisterne vidste det, før jeg selv gjorde. Min chef ringede mig op 20 minutter efter og sagde, jeg var hjemsendt.”

Han var rystet. Ikke bare over reaktionen – men over hvor hurtigt et personligt udsagn blev misforstået. ”Det føltes, som om jeg blev fremstillet som noget, jeg aldrig har været. Jeg har altid arbejdet for fred og fællesskab – det har været kernen i mit arbejde.”

Efter opslaget fulgte tjenstlige samtaler, uvished og en følelse af isolation. Aarhus Kommune vurderede efter en måneds undersøgelse, at opslaget ikke var i strid med reglerne, og Simon fik derfor lov at vende tilbage til arbejdet.

Men intet var som før. Hans stillingsbeskrivelse blev ændret, men han blev ikke inddraget og fik ingen opgaver.

Jeg sad bare. De talte ikke med mig, gav mig ingenting. Jeg blev gjort usynlig. Til sidst kunne jeg ikke mere – jeg måtte sygemelde mig. Jeg gik fra at være den, de ringede til, når der var brug for hjælp, til én der sad alene uden funktion.

Han har bygget relationer til unge, stoppet hærværk, forebygget bandeopgør og skabt dialog i nogle af byens mest sårbare kvarterer – et arbejde bygget på tillid. Simon El Zenaib har været ansat i Aarhus Kommune i 25 år, først som opsøgende medarbejder, senere som koordinator og leder.

Jeg har aldrig bare passet et arbejde. Jeg har været dybt engageret. Jeg har taget ansvar, været en del af området og været til stede – også uden for arbejdstid, fordi det var en nødvendig del af det arbejdsrelaterede ansvar.

Han blev kendt i lokalområdet som én, man kunne henvende sig til – både blandt unge, forældre, politi og kolleger. Én, der holdt fast, også når det var svært.

Simon har været ansat under mange titler, men hans funktion har altid handlet om det samme: relationer, forebyggelse og fællesskab. Et arbejde, der bygger på gensidig tillid – og netop den blev brudt.

Senere blev hans stilling formelt nedlagt. Simon skulle have haft 25-års jubilæum den 1. december 2024. To dage senere, den 3. december, fik han besked om, at hans stilling var nedlagt.

Han blev tilbudt en omsorgsopgave, som lå langt fra hans oprindelige arbejdsområde og kvalifikationer.
Da han takkede nej til tilbuddet, modtog han allerede dagen efter et afskedigelsesbrev.

Det gjorde ondt. Jeg havde glædet mig til at samle kolleger og samarbejdspartnere – nu blev det vendt til en afsked.

Simon oplevede, at beslutningerne om hans fremtid blev truffet uden inddragelse, dialog eller gennemsigtighed.

”Man nedlagde hele indsatsen ’Civilsamfundsberedskabet’. Det føltes som noget, der kom oppefra – som om nogen bare ville af med mig.” Sammen med sin fagforening begyndte han at kæmpe for en ny placering.

Ytringsfrihedens grænse

For Simon handler sagen også om noget større: retten til at ytre sig – uden at blive mistænkeliggjort. ”Jeg skrev det i min fritid, på min egen profil, på mit modersmål. Det var ikke en provokation. Men fordi det handlede om Palæstina, blev det tolket som noget helt andet. Det gjorde mig utryg – for hvad siger det om, hvem der får lov til at ytre sig?”

Han peger på en dobbeltstandard: At nogle stemmer – især fra minoriteter – hurtigt stemples som farlige, når de udtrykker sorg eller meninger om internationale brændpunkter.

Hvis det her handler om ytringsfrihed, så er min blevet begrænset. Hvis det handler om loyalitet, så har jeg brugt 25 år på at stå mellem system og samfund. Og hvis det handler om politik – så burde vi turde tage den samtale.

Puls48 har rettet henvendelse til Aarhus Kommune for en kommentar, men kommunen har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig i sagen.