En række små skolebørn balancerer faretruende tæt på kanten af en høj mur. Parallelt med muren ligger gaden øde hen. Forfald og rust på de tillukkede skodder på døre og vinduer vidner om, at det er længe siden, at gaden har været fuld af liv og børnestemmer. De oprindelige palæstinensiske familier og butiksejere er blevet tvunget fra deres hjem og levebrød, og nu er det kun israelske soldater og besættere, der må færdes på gaden.
Derfor skal børnene dagligt tage den farefulde vej til og fra skole. Undervejs skal de også gennem et checkpoint bemandet af unge israelske soldater, og forbi nogle af de mest voldsparate israelske besættere, der er ulovligt bosat i Hebron. Flere af dem er kendt for voldelige overfald og drab på palæstinensere. Selv små skolebørn skånes ikke. Senest er skolen al-Ka’abneh nordvest for den palæstinensiske by Jeriko blevet angrebet af israelske besættere, der efterlod flere elever og lærere sårede.
Angrebet er det seneste i en lang række på den besatte Vestbred, hvor volden mod palæstinensere er eksploderet. Siden oktober 2023 er mindst 704 palæstinensere, herunder 159 børn, blevet dræbt, mens mere end 5.700 palæstinensere er blevet såret i angreb fra både israelske besættere og militæret.
Der har også været en markant stigning i antallet af palæstinensere, der er taget til fange af det israelske militær. 10.700 palæstinensere på den besatte Vestbred, herunder mindst 650 børn, er siden oktober 2023 taget til fange. De fleste stilles aldrig for en domstol. En nylig rapport udarbejdet af den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem dokumenterer den forfærdelige og udbredte tortur, som palæstinensere udsættes for i det, der bedst kan betegnes som israelske fangelejre. Også børn som dem, der burde være i skole. Det er veldokumenteret, at palæstinensiske børn helt ned til 12 år udsættes for systematisk mishandling af de israelske fangevogtere.
De ekstremistiske besættere møder stor international fordømmelse, men bakkes op af flere fremtrædende israelske ministre. Den højreekstremistiske nationale sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir har direkte opmuntret til angreb på palæstinensere ved at uddele tusindvis af halvautomatiske rifler og andre våben til besættere og højreekstreme israelere. Sammen med finansminister Bezalel Smotrich har Ben-Gvir siden 2022 også presset på for at udvide de ulovlige bosættelser.
Rekordstort antal af ulovlige bosættelser
Antallet af israelske bosættelser og såkaldte forposter, som er midlertidige lejre på palæstinensisk jord, er steget kraftigt. Før d. 7. oktober 2023 var der 150 ulovlige bosættelser og 128 forposter med omkring i alt 700.000 israelske besættere på den besatte Vestbred. I de palæstinensiske kvarterer i det besatte Østjerusalem, som Israel annekterede i 1967, var der omkring 3.000 israelske besættere. The Guardian afslørede i foråret, at Israels regering siden starten af deres krig mod Gaza har fremskyndet godkendelsen og opførelsen af flere bosættelser. I en FN rapport fra i år beskrives det, hvordan de ulovlige israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder er blevet udvidet med et rekordstort antal, og reelt udgør en trussel mod enhver mulighed for en palæstinensisk stat.
Det ses og mærkes tydeligt. Overalt på den besatte Vestbred brydes det smukke, bakkede landskab af bosættelserne. Selv på afstand står de med deres kæmpe palmer, farvestrålende blomster, opdrættede fisk i kunstige damme og børn, der plasker rundt i swimmingpools i skærende kontrast til de omkringliggende tørre palæstinensiske landsbyer. Her lider alle under manglen på vand. Mange bønder tvinges til at forlade deres livsnødvendige landbrug eller opgive at have husdyr. Oveni bliver de ubevæbnede palæstinensiske bønder tit udsat for voldelig angreb fra besætterne, der overfalder bønderne, og brænder og ødelægger deres afgrøder.
I den lille palæstinensiske landsby Susya udenfor Hebron har indbyggerne været udsat for en kraftig stigning i besættervold efter d. 7. oktober 2023. Angrebene har både været hyppigere og mere voldelige. Ifølge NGO’en Armed Conflict og Location Event Data er antallet af voldelige besætterangreb på den besatte Vestbred fordoblet i det fjerde kvartal af 2023 sammenlignet med tredje kvartal, og antallet af angreb med skydevåben er syvdoblet.
Den israelske hær og besættere har ifølge FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) fordrevet 1.285 palæstinensere og ødelagt 641 bygninger, mens 18 palæstinensiske landbrugssamfund siden oktober 2023 er blevet fuldstændig udryddet. Mens de ulovlige israelske bosættelser er forbundet til det israelske vandnet, får de palæstinensiske byer kun sporadisk vand. I den nordlige del af Jordandalen er det palæstinensiske vandforbrug på kun 26 liter om dagen, hvilket er langt under det af WHO anbefalede minimumskrav på 50-100 liter. Ifølge B’Tselem forbruger israelske besættere i samme område i modsætning hertil 400-700 liter vand om dagen pr. indbygger.
Fredsforhandlinger har forværret livet
Oslo-aftalerne fra 1993, der havde til formål at skabe fred, endte med at forværre livet yderligere for palæstinenserne på den besatte Vestbred. Resultaterne af aftalerne gav Israel kontrol over 80 procent af vandreserverne. Israel fik også fuld kontrol over den palæstinensiske økonomi, og over civile og sikkerhedsmæssige anliggender i det område, der betegnes som Område C. Dette område udgør ca. 61 procent af den besatte Vestbred, og det er her, at størstedelen af de ulovlige israelske bosættelser er bygget. Selvom kontrollen i henhold til Oslo-aftalerne skulle overdrages til De Palæstinensiske Myndigheder (PA) i 1999, skete det ikke. Både sikkerheds-, planlægnings- og bygningsanliggender i derfor fortsat under israelsk kontrol.
Område B udgør ca. 21 procent af den besatte Vestbred, og er under fælles palæstinensisk-israelsk kontrol. Det betyder reelt, at PA kun kontrollerer uddannelse, sundhed og økonomi. Område A svarer til de resterende ca. 18 procent, og her kontrollerer PA de fleste anliggender, herunder intern sikkerhed. Omkring 2,8 millioner palæstinensere bor sammenstuvede i Områderne A og B, hvor de israelske myndigheder i begge områder har den fulde ekstern sikkerhedskontrol, og opretholder militær kontrol over det hele. Dette betyder, at det israelske militær når som helst kommer ind i områderne, typisk for at ransage hjem eller tage palæstinensere til fange under påskud af sikkerhed. Og det sker tit, ofte med en bølge af vold og ødelæggelser som følge.
I december 2016 vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution (2334), der fordømte de israelske bosættelser og fastslog, at de er en åbenlys overtrædelse af international lov. Israel har dog ufortrødent fortsat med at udvide dem. I juli 2024 kom Den Internationale Domstol (ICJ) så med en afgørelse, der af mange internationale juridiske eksperter kaldes for historisk. ICJ afgjorde, at Israels besættelse af Vestbredden, Østjerusalem og Gaza er ulovlig i henhold til international lov. Afgørelsen understregede, at israelske bosættelsesaktiviteter er i strid med flere internationale aftaler, såsom den fjerde Genève-konvention, der forbyder overførsel af en besættelsesmagts civilbefolkning til besat område. ICJ fordømte også annekteringen af palæstinensisk jord og Israels diskriminerende politikker overfor palæstinenserne. Domstolen sidestillede det med overtrædelser af det internationale forbud mod raceadskillelse og apartheid. ICJ’s udtalelse pålægger Israel at afslutte sin besættelse “så hurtigt som muligt”, indstille bosættelsesaktiviteter og yde erstatning til berørte palæstinensere.
Intet af dette er sket. I Hebron, der ligger i område A, er 20 procent af byen under israelske militær kontrol, for at ‘beskytte’ ca. 700 israelske besættere, der bor i hjertet af byen. De 35.000 palæstinensiske indbyggere i denne del af byen er under konstant risiko for at blive overfaldet, skudt, taget til fange, få overtaget deres huse eller på anden måde blive chikaneret. Selv de små palæstinensiske skolebørn, der så inderligt ønsker at passe deres skolegang, at de dagligt tager ud på den farefulde færd.
