Nyheder

Endnu et voldeligt angreb på civile palæstinensere af ulovlige bosættere og IDF

Puls48

Udgivet af: Anna Askjær

En gruppe vrede israelske bosættere stormede en palæstinensisk landsby på det besatte Vestbred, skød og satte huse og biler i brand. En palæstinenser blev dræbt og 25 andre såret. Israelske NGO’er siger, at bosætterne ledte efter en forsvunden 14-årig dreng.

Dette er blot det seneste eksempel på en eskalering af volden på Vestbredden fra israelske bosættere og IDF. Allerede inden den 7. oktober sidste år var flere palæstinensere blevet dræbt. Siden 2005 er FN begyndt at registrere antallet af dræbte palæstinensere på Vestbredden.

I perioden fra 1. januar 2023 til 6. oktober 2023 var antallet af dræbte på Vestbredden 199, herunder 39 børn. Fra 7. oktober til 31. december var antallet af dræbte 310, herunder 80 børn. Samlet blev der i 2023 dræbt 509 palæstinensere, herunder 119 børn, på den besatte Vestbred. Data  kan findes på United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs – Occupied Palestinian territory (ochaopt.org). Dette markerer både det mest dødelige år for palæstinensere på Vestbredden nogensinde dokumenteret og året, hvor flest børn blev dræbt. UNICEF fordømmer drabene og volden mod børn på Vestbredden og kalder det et groft brud på international lovgivning.

Vestbredden har været ulovligt besat siden 1967. En undersøgelseskommission har fundet, at den israelske besættelse er ulovlig ifølge international lov OHCHR, og det er en af de længste besættelser i moderne tid. Palæstinenserne på Vestbredden lever under strengt militærstyre. Der bor over 700.000 ulovlige bosættere på Vestbredden. Både FN-domstolen, Sikkerhedsrådet, og Generalforsamlingen har udtalt, at israelske bosættelser på Vestbredden er i strid med den fjerde Genève-konvention.  

Fakta: Den fjerde Genève-konvention, som blev ratificeret af 192 nationer efter 2. verdenskrig, fastslår, at en besættelsesmagt ikke må flytte dele af sin egen civilbefolkning ind i et besat territorium. Den internationale ret, ICC, vedtog i 1998, at dette var en krigsforbrydelse, og den vedtog ligeledes, at enhver ødelæggelse eller beslaglæggelse af ejendomme, medmindre det kunne retfærdiggøres som en absolut militær nødvendighed, 

Israels regering og Højesteret mener ikke, at disse bosættelser på palæstinensisk land er ulovlige, da de påstår, at de besatte områder ikke tilhørte nogen før deres besættelse, og at der har været jødiske indbyggere i området i tusindvis af år. FN-domstole afviser Israels argumenter og udtalte i 2004, at “Henvisning til FN’s Sikkerhedsråd, der beskriver Israels politik med at etablere bosættelser på territoriet som et alvorligt brud på den fjerde Genève-konvention, finder retten, at disse bosættelser er blevet etableret i strid med international lovgivning.”

Trods international konsensus fra FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, FN-domstolen, ICC og eksperter, har Israel fortsat både deres ulovlige besættelse og anlæggelse af ulovlige bosættelser.

Palæstinensere i de ulovligt besatte områder bliver rutinemæssigt udsat for vold både fra ulovlige bosættere og fra IDF. Ofte beskytter hæren bosættere, når disse angriber civile palæstinensere og deres ejendomme.

Den anerkendte israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem har i mange år rapporteret om forholdene på Vestbredden. Siden 1967 har Israel overtaget mere end 2 millioner dunam (1 dunam = 1000 kvadratmeter) land fra palæstinenserne og erklæret det for militærzone, brugt det til ulovlige bosættelser eller til landbrug drevet af israelske landmænd. B’Tselem monitorerer også vold mod palæstinensere begået af ulovlige bosættere samt den israelske hærs manglende indgriben i disse tilfælde.

 

Siden oktober sidste år er mere end 460 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden. 

Angrebet mod landsbyen Al-Mughayyir i går, hvor ulovlige bosættere ifølge den israelske menneskerettighedsgruppe Yesh Din stormede ind, skød og satte ild til landsbyen, er blot det seneste eksempel på vold mod palæstinensere begået af ulovlige bosættere og IDF. De palæstinensiske sundhedsmyndigheder beretter, at én blev dræbt og 25 andre behandlet på sygehuset. Palæstinensisk Røde Halvmåne rapporterer, at af de sårede blev 8 behandlet for skudsår.

 

Den dræbte palæstinensiske mand er blevet identificeret som 26-årige Jehad Abu Alia. Det er uvist, om han blev dræbt af skud fra ulovlige bosættere eller IDF.

Menneskerettighedsorganisationer har længe anklaget Israel for ikke at gribe ind over for ulovlige bosættere, når de angriber palæstinensere. De har dokumenteret, hvordan hæren ofte deltager sammen med de ulovlige bosættere eller blot ser på uden at gribe ind.

kilde: The Guardian

 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.