Cavling-prisvindende journalist belyser konflikter i Syrien, Afghanistan og Israel-Palæstina
Dokumentarist og journalist Nagieb Khaja er en af de få journalister, der har oplevet krigszoner på tæt hold, side om side med de såkaldte Syrienskrigere fra Vesten. Han har været i kontakt med frontlinjelederne, stået bag en serie af dokumentarfilm om konflikterne i Mellemøsten og forfattet adskillige bøger, inklusiv den kritikerroste “Historien, der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan”. Det er denne dybdegående indsigt, Nagieb Khaja bringer til bordet i sine tankevækkende og relevante foredrag, der udforsker radikalisering, krigens dynamik og religionens rolle.
Nagieb Khaja vil med udgangspunkt i sine erfaringer fra Gaza i 2014 og sin seneste ture til Vestbredden fortælle om hverdagen for den palæstinensiske befolkning i de besatte områder. Han vil bl.a vise videoklip fra da han dækkede den israelske invasion af Gaza i 2014 og drage paralleller til den seneste invasion efter Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober. I foredraget vil han også beskrive den aktuelle situation på Vestbredden og vise billeder og videoklip fra sin seneste ture, hvor han har mødt både menneskerettighedsaktivister og kunstnere, som gør modstand mod besættelsen med fredelige midler.
Pris 125,- + gebyr