“Seks måneder inde i den nuværende militære offensiv er flere boliger og civil infrastruktur i Gaza blevet ødelagt sammenlignet med andre konflikter,” udtalte FN’s særlige rapportør Francesca Albanese.
“Dette kommer oven i de systematiske nedrivninger af palæstinensiske huse gennem årtiers besættelse og tidligere bombardementer.”
Eksperterne estimerer, at mellem 60-70% af alle huse i Gaza, og op til 84% af huse i det nordlige Gaza, enten er helt ødelagt eller delvist beskadiget. Den systematiske og udbredte udgør en forbrydelse mod menneskeheden, udtalte eksperterne.
Med israelske embedsmænds opfordringer til palæstinenserne om at forlade Gaza for at ”genindtage” og genopbygge bosættelser, samt den tilsyneladende entusiasme, som fremtrædende tidligere amerikanske regeringsembedsmænd har udtrykt for ejendomme med “havudsigt i Gaza”, er der ingen tvivl om, at Israels intentioner går langt ud over det militære mål om at besejre Hamas
Verdensbanken, FN og EU estimerer, at ødelæggelserne i Gazastriben indtil videre beløber sig til 18,5 milliarder dollars, hvilket svarer til 97% af det samlede BNP for Gaza og Vestbredden.
“Boliger er væk, og med dem forsvinder minder, håb og drømme for palæstinenserne samt deres evne til at realisere andre rettigheder, herunder retten til land, mad, vand, sanitet, sundhed, sikkerhed og privatliv (især for kvinder og piger), uddannelse, udvikling, et sundt miljø og selvbestemmelse”, udtalte eksperterne.
FN-eksperter udtrykte bekymring over den påståede brug af AI-systemer. “Hvis de chokerende afsløringer om det israelske militærs brug af AI-systemer som “Gospel”, “Lavender” og “Where’s Daddy” viser sig at være sande, vil de, sammen med den reducerede menneskelige vurderingsevne til at undgå eller minimere civile drabstal og ødelæggelser på infrastrukturen, bidrage til at forklare det høje antal dræbte og ødelagte hjem i Gaza,” udtaler eksperterne.
Mere end 15.000 palæstinensere blev dræbt i de første seks uger, hvor de fleste mål blev udpeget af AI-systemer.
“Vi er særligt bekymrede over den påståede brug af AI til at angribe familiehjem for mistænkte Hamas-militante, typisk om natten, når de sover, med ikke præcisionsvåben kendt som “dumme bomber”, uden hensyntagen til civile, der kan befinde sig i eller omkring hjemmet, udtalte eksperterne
De udtrykte også bekymring over praksissen med at bombe såkaldte ‘kraftmål’ såsom højhuse og offentlige bygninger i de første uger af krigen mod Gaza. ”Bygninger, der ikke er legitime militære mål, blev åbenbart bombet for at chokere befolkningen og øge det civile pres på Hamas,” udtalte eksperterne.
Eksperterne mener, at genopbygningen af Gaza er essentiel og peger på, hvem der bør betale for den
“En sådan genopbygningsindsats begynder med Israel, den besættende magt, som har ødelagt Gaza, samt de lande, der har leveret militær, materiel og politisk støtte til krigen og besættelsen. Alle disse har både et juridisk og moralsk ansvar,” udtalte eksperterne.
Kilde: UN