Mandag vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution udarbejdet af USA om en våbenhvile i Gaza efter otte måneders krig, hvor det israelske militær har dræbt mere end 37.000 palæstinensere.
Resolutionen blev støttet af 14 nationer, mens Rusland undlod at stemme. FN’s Sikkerhedsråd bød våbenhvilen, som blev annonceret af Joe Biden den 31. maj, velkommen og opfordrede begge parter til at implementere vilkårene uden forsinkelse og betingelser.
Modsat tidligere udkast angiver resolutionen, at Israel har accepteret våbenhvileforslaget, og opfordrer Hamas til at gøre det samme. Den amerikanske FN-ambassadør Robert Wood udtalte: “Dette forslag er den bedste mulighed, vi har lige nu, for at opnå et midlertidigt ophør af kampene, få mere hjælp ind og få gidsler frigivet.”
Hamas’ accept af FN-resolutionen
Ifølge Reuters har Hamas accepteret FN-resolutionen om våbenhvile i Gaza. I en udtalelse efter afstemningen erklærede Hamas, at de er villige til at samarbejde med mæglere om indførelsen af principperne i planen, og tilføjede, at det er op til Washington at sikre, at Israel overholder den.
Denne erklæring kommer, mens Hamas har været skeptisk over for en våbenhvile, medmindre den garanterer en permanent ophør af fjendtlighederne og en tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza.
Ifølge Middle East Eye garanterer forslaget, som Hamas har modtaget, ikke en permanent ophør af fjendtlighederne, som Biden beskrev i sin tale.
På den anden side har Israel kritiseret forslaget for at indebære en afslutning på krigen i bytte for frigivelsen af gidsler, en holdning som premierminister Benjamin Netanyahus regering offentligt har modsat sig.
På trods af USA’s påstande om, at forslaget blev støttet af Israel, har Netanyahu gentagne gange sagt, at Israel agter at fortsætte kampene i Gaza, indtil Hamas’ styrings- og militære kapaciteter er elimineret.
USA’s initiativ og Hamas’ reaktion
USA’s udenrigsminister Antony Blinken har kritiseret Hamas for manglende fremskridt mod en våbenhvile i Gaza og opfordret regionens regeringer til at presse Hamas til at acceptere forslaget.
Blinken beskyldte Hamas for at stå i vejen for en våbenhvile, mens USA gentagne gange har brugt sin vetoret i FN til at beskytte Israel mod kritik og har blokeret flere opfordringer til våbenhvile, inklusive et russisk forslag i december.
Sami Abu Zuhri, en talsmand for Hamas, udtalte til Reuters, at de ser positivt på alle tiltag, der kan sikre en afslutning på krigen. Zuhri opfordrer USA til at lægge mere pres på Israel for at afslutte krigen. Hamas har tidligere understreget, at de ikke vil acceptere en aftale uden garantier for en permanent våbenhvile og en fuld tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza.
Tre-fase plan for våbenhvile
Resolutionen beskriver en tre-faset tilgang for at sikre en varig og omfattende afslutning på krigen.
Fase 1: Seks ugers våbenhvile
- Fuld og komplet våbenhvile.
- Tilbagetrækning af israelske styrker fra alle beboede områder i Gaza.
- Frigivelse af en række fanger, herunder kvinder, ældre og sårede, i bytte for frigivelse af hundredvis af palæstinensiske fanger.
- Tilbagelevering af nogle af de afdøde israelske fanger.
- Tilbagevenden af palæstinensiske civile til deres hjem i hele Gaza, herunder i nord.
- Distribution af humanitær hjælp i stor skala gennem hele Gazastriben.
Fase 2: Udveksling af gidsler og komplet tilbagetrækning
- Udveksling af alle resterende levende fanger, herunder mandlige soldater.
- Komplet tilbagetrækning af israelske soldater fra Gaza.
Fase 3: Genopbygning og afslutning
- Igangsættelse af en omfattende genopbygningsplan for Gaza.
- Endelig tilbagelevering af eventuelle resterende gidselrester.
Vedtagelsen af FN’s resolution markerer et skridt mod en mulig våbenhvile i Gaza, men udfordringerne er stadig betydelige. USA’s indsats synes mere fokuseret på at beskytte Israel og lægge ansvaret på Hamas.
Antony Blinkens udtalelser og handlinger indikerer en strategi, der forsøger at aflede opmærksomheden fra Israels manglende vilje til fuldt ud at forpligte sig til en våbenhvile.
Dette synes at være et mønster af manglende pres på Israel for at afslutte besættelsen og blokaden af Gaza, hvilket underminerer enhver reel mulighed for varig fred. Kritikere kræver, at det internationale samfund tager en mere retfærdig og afbalanceret tilgang, der holder Israel ansvarlig for dets handlinger og sikrer palæstinensernes rettigheder og frihed.
Billede: [UN Photo]
