Nyheder

Frankrig fordømmer Israels ulovlige planer om 3.500 nye bosættelsesboliger

Puls48

Udgivet af: Mohammad Hdr

Frankrigs udenrigsministerium “fordømmer på det kraftigste” Israels planer om at bygge 3.500 nye bosættelsesboliger på den besatte Vestbred

“Vi opfordrer den israelske regering til øjeblikkeligt at tilbagetrække denne beslutning, som er uacceptabel, ulovlig, og uansvarlig i betragtning af de allerede høje spændinger på Vestbredden og den kommende periode med følsomme religiøse højtider”, lyder det fra udenrigsministeriet i en udtalelse.

Opfordringen blev ledsaget af en skarp fordømmelse af enhver ensidig handling, der truer udsigterne til en to-statsløsning, hvilket anerkendes som den eneste vej til at sikre Israels ret til sikkerhed og de legitime forhåbninger hos det palæstinensiske folk. “Derfor har vi indført sanktioner mod de ekstremistiske israelske bosættere, som står bag voldshandlinger mod palæstinensiske civile på Vestbredden,” tilføjer ministeriet.

Frankrigs fordømmelse af de ulovlige israelske planer kommer på et kritisk tidspunkt, hvor antallet af bosættelsesboliger i de besatte palæstinensiske områder er vokset med en hidtil uset fart, hvilket truer udsigterne til en fremtidig palæstinensisk stat.

En ny rapport fra FN offentliggjort den 1. februar, dokumenterer den alarmerende stigning i de eksisterende israelske bosættelser på den besatte Vestbred, hvor omkring 24.300 nye boliger blev opført i perioden fra 1. november 2022 til 31. oktober 2023. Dette markerer den største vækst i antallet af nye bosættelsesboliger registreret siden begyndelsen af dataindsamlingen i 2017.

Kilde: France Diplomacy

Billede: [File: www.almayadeen.net]

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.