Nyheder

“Fredens fest” er under angreb i Palæstina

Vinden rusker i teltdugen og kulden trænger ind fra alle sider. Familien sidder helt tæt sammen på jorden for at holde varmen, men selv gennem skærmen mærkes familiens udmattelser. De er kolde, sultne og bange. Rosa længes efter familien, som hun ikke har set i mere end 10 år. Og hun længes efter den fred og de glade minder, der plejede at følge med juletiden.

Puls48

Disse billeder er fra en kirke i Gaza fra i år og viser palæstinensiske kristne i Gaza.

Udgivet af: Ditte Bloch Noer

I år er det umuligt at finde glæden ved julen. For andet år i træk er fejringen af julen for de mange tusinde kristne palæstinensere blevet begrænset til enkelte religiøse begivenheder i kirkerne, hvor der afholdes midnatsmesse og morgenmesse, og familierne samles for at ønske hinanden god jul, før de går hjem. 

I et interview med Puls48 fortæller Rosa, der oprindeligt er fra Gaza og arbejder som social- og sundhedshjælper, om de dybe konsekvenser, som Israels krig mod Gaza har haft for hendes familie. Hendes familie bor nu i en kirke i Gaza, efter deres hjem blev ødelagt af de israelske bombardementer.
Normalt pyntes der op i de byer og bydele i Gaza og på den besatte Vestbred, hvor de palæstinensiske kristne bor, og der opstilles store, pyntede juletræer. Der plejer at være en helt magisk julestemning. Men selv i Bethlehem, som folk fra hele verden normalt valfarter til for at fejre julen netop der, hvor det hele startede, er fejringerne aflyst. Som Rosa forklarer det, er

Disse billeder er fra en kirke i Gaza fra i år og viser palæstinensiske kristne i Gaza.

     

markeringen af julen i Bethlehem sidste år og i år den samme, som et tegn på respekt for martyrerne og for situationen i Gaza. Der vil blive afholdt en kirkelig fejring om aftenen, hvor midnatsmessen finder sted kl. 12, og byens indbyggere samt besøgende fra andre byer og områder samles. Men der er ingen fejringer i de palæstinensiske byer.

Før Israels krig mod Gaza boede der mellem 3.500-5.000 kristne i Gaza, i alle aldre fra ældre til børn. Men de 444 dage med Israels daglige bombardementer har påvirket alle i Gaza. Mange kristne i Gaza har mistet deres kære. De har også mistet deres hjem. Nu bor mange af de kristne, som har mistet deres hjem, i kirkerne, da dørene blev åbnet for dem.

Mens familier rundt omkring i hele verden samles for at fejre “Fredens fest”, som de kalder julen i Palæstina, følger Rosa med smerte familiens situation i teltet i Gaza.

Disse billeder er fra en kirke i Gaza fra i år og viser palæstinensiske kristne i Gaza.

Julen plejede at være noget helligt for de kristne i Gaza. Deres situation er ikke god nu, og de kan ikke fejre jul som normalt med mad, drikke og nyt tøj til børnene. “Vi har altid kaldt julen for ‘Fredens fest’ i Palæstina, fordi det er en fejring af Jesu fødsel. Han blev født for at sprede fred og kærlighed. Det er et vigtigt budskab fra de palæstinensiske kristne til verden: Fred skal herske, og vi skal leve i fred i vores eget land. Jeg husker altid kirkens budskab i Gaza om, at freden skal sprede sig i verden.

Selv om de kristne palæstinensiske familier er fordrevet fra deres hjem og spredt over hele Palæstina og resten af verden, er der stadig et helt særligt bånd og en solidaritet, der især viser sig til jul. Ønsket om at leve sammen i fred og kærlighed i et befriet Palæstina går igen blandt alle. Rosa fortæller om, hvordan familierne i gamle dage kunne besøge hinanden, selvom Gaza var afskærmet fra mange af de andre byer med kristne palæstinensiske indbyggere. Familien fik dengang en såkaldt sikkerhedstilladelse fra de israelske myndigheder og kunne via den israelsk kontrollerede Erez-overgang tage til Bethlehem over julen og besøge familiemedlemmer.

Disse billeder er fra en kirke i Gaza fra i år og viser palæstinensiske kristne i Gaza.

De fleste kristne blev dog i Gaza og fejrede julen i én af de to hovedkirker – én for de græsk-ortodokse og én for de latinske katolikker. De katolske kristne fejrer jul den 25. december, mens de ortodokse fejrer den 7. januar. For Rosa og hendes familie i Gaza var julen dengang fyldt med glæde:

Vi plejede at invitere vores nærmeste venner og naboer til jul, uanset om de var kristne eller muslimer, da det i Palæstina ikke betyder noget. Det vigtigste er at fejre julen med dem, vi er tættest på. Det var smukke tider

Rosa fortæller videre, hvordan familierne samledes med deres børn og børnebørn for at spise sammen og fejre julen helt indtil daggry. Om aftenen gik de med deres forældre til kirken for at bede før midnat, og derefter gik de hjem for at forberede julemiddagen. De sad sammen fra aften til tidligt om morgenen og spiste julemad, spillede kort og hyggede, mens børnene legede med vennerne.

Rosa nyder nu at se julepynten og julemarkederne i Danmark, hvor hun bor, men savnet til familien og de gamle dage er altoverskyggende.

Jeg længes efter de tidligere dage og håber, at jeg en dag kan være sammen med min egen familie. Jeg har brødre, der bor i Bethlehem, en søster, der bor i Libanon, og mine forældre, der bor i Gaza-striben.

Mens julefreden langsomt sænker sig over Danmark, kæmper Rosas og hundredtusinder af andre familier i Gaza mod kulden, sulten og ufreden under Israels bombardementer.

 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg

Debatindlæg

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.