Journalisme er fundamentalt for bæredygtig udvikling, beskyttelse af menneskerettigheder og bevarelsen af demokratiet, men det forbliver en farlig og alt for ofte en dødelig profession – ni ud af ti drab på journalister forbliver uopklarede.
Tidligt om morgenen den 11. maj 2022 blev den ikoniske amerikansk-palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh skudt og dræbt af israelske sikkerhedsstyrker, da hun rapporterede om en militær aktion i flygtningelejren Jenin på den besatte Vestbred. Shireen var iført en vest og en hjelm tydeligt markeret med “presse”.
En FN-rapport, der undersøgte drabet på Shireen, fastslog, at der ikke findes beviser for de påstande, som det israelske udenrigsministerium fremsatte om den kugle, der dræbte hende. En senere undersøgelse fra de israelske sikkerhedsstyrker, IDF, hævdede, at Shireen blev dræbt af skud affyret af militante oprørsgrupper fra Jenin, hvilket der ligeledes ikke findes beviser for. På baggrund af disse urigtige påstande konkluderede Israels statsanklager, at der ikke var mistanke om nogen kriminel handling, der retfærdiggjorde åbningen af en militærpolitisag.
FN-rapporten afsluttede derimod deres meget detaljerede vurdering af Shireens død med, at “Kommissionen finder rimelig grund til at konkludere, at IDF anvendte dødelig magt uden en begrundelse, der kan retfærdiggøres under international lov, og bevidst eller uagtsomt krænkede Shireen Abu Aklehs liv.”
Eksperter har udtalt, at drabet på Shireen er en del af en lang række angreb på medieansatte, særligt palæstinensiske journalister i de besatte områder. Mere end 40 palæstinensiske journalister var på det tidspunkt blevet dræbt siden år 2000, og hundredvis var blevet såret eller udsat for vold.
Dræbte journalister i de besatte områder
Nasser Abu Bakr, præsident for det Palæstinensiske Journalisters-Syndikat, udtalte: “FN-rapporten bekræfter, hvad palæstinenserne har vidst i mange år – at IDF med overlæg anvender dødelig magt for at intimidere og bringe journalister til tavshed. Hvis palæstinenserne skal kunne have tiltro til den internationale retsorden, er det afgørende, at Shireens sag bliver ført for Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC).”
På vegne af IFJ/PJS/ICJP blev der allerede i april 2022 indgivet en sag ved ICC på grund af de mange journalister, der er blevet såret eller dræbt i de besatte områder. Shireens sag blev senere tilføjet.
Ilora Choudhury, seniorrådgiver ved International Centre of Justice for Palestinians, beskrev forholdene efter Shireens død: “Situationen for journalister i de besatte palæstinensiske områder (OPT) er kun blevet værre.” Siden maj 2022 har IDF skudt og såret mindst 103 journalister, mens de arbejdede i OPT. Det svarer til, at en journalist i gennemsnit bliver indlagt med alvorlige skader hver femte dag. Lighederne mellem sagerne, deres konsekvens og det høje antal tyder alle på en officiel eller uofficiel politik med bevidst at gå efter journalister.
Faktisk blev endnu en kvindelig journalist dræbt kun en uge efter Shireen. Den 31-årige Ghufran Warasneh blev skudt og dræbt af israelske styrker nær Arroub-flygtningelejren på Vestbredden.
“Shireen var ikke den første, og hun bliver ikke den sidste. Disse drab vil fortsætte, indtil vi ser retfærdighed og konsekvenser, hvilket kræver meningsfuld handling fra ICC”, sagde Choudhury.
På det tidspunkt havde ICC endnu ikke truffet nogen foranstaltninger. I oktober 2023 forværredes forholdene for journalister sig drastisk fra slemt til katastrofalt. Et hidtil uset antal journalister blev dræbt, såret, anholdt, intimideret, chikaneret, truet eller angrebet på andre måder.
Det har primært været palæstinensiske journalister i Gaza, der er blevet ramt, men også i Israel, på Vestbredden og i Libanon har der været lignende angreb. Journalister fra store internationale medieorganisationer som BBC, Al Jazeera, Sky News, Reuters og AFP har også været ofre for disse angreb.
Den 12. oktober blev to arabiske journalister fra BBC trukket ud af deres biler, visiteret og tilbageholdt af politiet i Tel Aviv. Dette skete på trods af, at deres bil var tydeligt markeret med “TV”, og journalisterne kunne fremvise gyldige pressekort.
Angreb, anholdelser, trusler og censur udgør en høj risiko for journalister, der dækker Israels krig mod Gaza. Ud over det stigende antal journalister, der er blevet såret eller dræbt, har Komiteen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) dokumenteret flere hændelser, hvor journalister bliver angrebet, mens de forsøger at udføre deres arbejde i Israel, Gaza og på Vestbredden. Dette omfatter 25 anholdelser, hvoraf 19 stadig er fængslet.
Sherif Mansour, CPJ’s koordinator for Mellemøsten og Nordafrika, udtalte: “Journalister i Gaza står over for en ekstraordinær trussel. Men deres kolleger på Vestbredden og i Israel oplever også en hidtil uset grad af trusler, overgreb og intimidering, som et forsøg på at forhindre dem i at udføre deres afgørende arbejde med at dække denne konflikt.”
26 journalister dræbt på 24 dage
Siden oktober 2023 har drabene på journalister i de involverede områder, herunder Libanon, nået et hidtil uset niveau. Mange af disse journalister blev dræbt mens de rapporterede og de var tydeligt markerede med presselogoer. De første tre måneder af krigen mod Gaza var særligt dødelige; næsten en journalist blev dræbt dagligt i denne periode. I alt blev 26 journalister dræbt på 24 dage i oktober, 28 i november, og 26 i december.
Ola Al-Zaanoun, en korrespondent for Reporters Without Borders (RSF), der for nylig blev evakueret fra Gaza, udtalte: “Journalister i Gaza har levet med en konstant fare for døden siden den 7. oktober.”
Journalister, der arbejder inden for forskellige medier som tv, radio, aviser og multimedia, samt fotografer og kameramænd er blevet dræbt over hele Gazastriben, fra nord til syd. Alle de dræbte er palæstinensere, hvilket understreger, at ingen steder i Gazastriben er sikre for journalister. Mindst 22 af disse journalister blev dræbt, mens de udførte deres arbejde, eller blev målrettet dræbt i deres hjem, ofte sammen med deres familier.
CPJ har undersøgt og bekræftet drabet på mindst 95 journalister og medieansatte i Israel, Gaza og på Vestbredden. Det rapporterede antal dræbte journalister er imidlertid højere, og der har også været angreb på journalister i Libanon. Den 13. oktober 2023 udførte Israel to angreb, der resulterede i dødsfaldet af en journalist fra Reuters og sårede seks andre journalister fra AFP, Reuters og Al Jazeera.
Human Rights Watch konkluderede den 7. december, at disse angreb åbenbart var målrettede og udgjorde en krigsforbrydelse. Separate undersøgelser fra Amnesty International og AFP nåede frem til den samme konklusion. Myndighederne i Libanon har betegnet angrebene som målrettede handlinger udført af IDF.
FN-eksperter udnævnt af FN’s Menneskerettighedsråd udtalte: ”Vi er dybt bekymrede over det høje antal journalister og medieansatte, der er blevet dræbt, angrebet, såret og anholdt i de besatte palæstinensiske territorier, særligt i Gaza, med fuldstændig ligegyldighed over for international lov.”
De noterede foruroligende rapporter om angreb på medieansatte, trods tydelig identifikation med presse på biler, veste og hjelme. Dette indikerede en ”bevidst strategi” af israelske styrker om at forhindre afgørende rapportering til verdenen.
De understregede vigtigheden af retten til information og journalisters rolle som menneskerettighedsforkæmpere og vidner til massakrer.
”Journalister er berettiget til beskyttelse som civile under international humanitær lovgivning; målrettede angreb og drab på journalister er krigsforbrydelser,” advarede de og krævede at alle angreb og drab på journalister undersøges til bunds af uafhængige instanser.”
De opfordrede desuden Israel til at tillade international adgang for journalister til Gaza, noget Israel har nægtet siden oktober sidste år.
