I lyset af den voldsomme bølge af bomber, der regner ned over Gaza fra Israel, går vi i dybden med en kort analyse af den historiske konflikt. . Denne analyse er udarbejdet af Al Jazeera og revideret af Puls48. Analysen præsenterer grafiske diagrammer og kort for at give et dybere indblik.
I skrivende stund har Israels dødbringende bombardement af Gaza ført til næsten 35.000 dræbte palæstinensere, hovedsageligt kvinder og børn, og mindst 78.000 mennesker er blevet såret på blot 217 dage. Disse foruroligende dødstal markerer den mest dødbringende krig, der nogensinde har fundet sted i den besatte palæstinensiske enklave.
Efter seks måneders uafbrudt, nådesløst bombardement, der har tvunget Gazas befolkning på flugt og efterladt dem fanget og sultne, helt afskåret fra mad, vand, medicin og alle basale fornødenheder, fortsætter Israel med at afvise opfordringer til en våbenhvile.
Den eskalerende ødelæggelse af Gaza, som nu ligger i ruiner, og det stigende dødstal har udløst verdensomspændende protester og bragt det årtier lange problem i centrum af global politisk opmærksomhed.
Balfour erklæringen
Konflikten mellem Israel og Palæstina har dybe rødder, der strækker sig tilbage næsten et århundrede, da Storbritannien under Første Verdenskrig gav sit løfte om at etablere et nationalt hjem for det jødiske folk i Palæstina via Balfour-erklæringen i 1917. Det var i slutningen af oktober 1917, at britiske tropper overtog kontrol over territoriet fra Det Osmanniske Rige.
Den jødiske immigration til Palæstina
En omfattende bølge af jødisk migration til Palæstina tog sin begyndelse, særligt fremskyndet af jøder, der søgte tilflugt fra nazismens forfølgelse i Europa. Fra 1918 til 1947 steg den jødiske befolkning i Palæstina fra 6 procent til 33 procent.
Denne betydelige demografiske forandring vakte bekymring blandt palæstinenserne, og spændingerne steg, hvilket kulminerede i det palæstinensiske oprør fra 1936 til 1939.
Imidlertid fortsatte zionistiske organisationer med at kæmpe for et hjemland for jøder i Palæstina. Bevæbnede zionistiske militser indledte angreb mod den palæstinensiske befolkning og tvang mange til at flygte. Zionismen, der opstod som en politisk ideologi i slutningen af det 19. århundrede, og var en del af den europæiske bosætter-kolonialisme, opfordrede til etableringen af et jødisk nationalstat.
FN opdeler Palæstina
Da volden hærgede Palæstina, blev sagen henvist til det nyoprettede FN. I 1947 vedtog FN resolution 181, som opfordrede til opdeling af Palæstina i separate arabiske og jødiske stater. Cirka 55 procent af landet skulle overdrages til jøderne, mens arabere blev tildelt 45 procent. Jerusalem blev erklæret som et separat, internationaliseret område.
I øjeblikket er byen opdelt mellem Vestjerusalem, hovedsageligt beboet af jøder, og Østjerusalem, hvor flertallet af befolkningen er palæstinensere. Israel erobrede Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967 sammen med Vestbredden – et skridt, der ikke er anerkendt af det internationale samfund.
Den gamle by i det besatte Østjerusalem har stor religiøs betydning for kristne, muslimer og jøder. Den rummer Al-Aqsa-moskeen, kendt af muslimer som Masjid al-Aqsa, og for jøder som Tempelbjerget.
I 1981 besluttede FN at tilføje stedet til UNESCOs verdensarvsliste.
Nakbaen
Forud for Israels grundlæggelse i 1948 blev mere end 750.000 palæstinensere tvunget ud af deres hjem af zionistiske militser. Denne masseforvisning er kendt som Nakba, eller katastrofen.
Yderligere 300.000 palæstinensere blev fordrevet som følge af Seksdageskrigen i 1967.
Israel erklærede annekteringen af Østjerusalem i 1980, men det internationale samfund betragter stadig området som besat. Palæstinenserne insisterer på, at Østjerusalem skal være hovedstaden i deres fremtidige stat.
Oslo-aftalen
I 1993 underskrev den palæstinensiske leder Yasser Arafat og den israelske premierminister Yitzhak Rabin Oslo-aftalen, der havde til formål at opnå fred inden for fem år. Dette markerede første gang, hvor de to parter officielt anerkendte hinanden.
Senere i 1995 blev en anden aftale indgået, som opdelte den besatte Vestbred i tre områder – Område A, B og C. På trods af oprettelsen af den Palæstinensiske Myndighed som følge af Oslo-aftalerne, blev den kun tildelt begrænset kontrol over 18 procent af området, da Israel fortsatte med at udøve kontrol og besætte over størstedelen af Vestbredden.
Israelske bosættelser og checkspoints
Oslo-aftalerne opløstes gradvist, da israelske bosættelser – jødiske samfund opført på palæstinensisk jord på Vestbredden – ekspanderede i hurtigt tempo.
Antallet af bosættere på Vestbredden og i Østjerusalem steg fra cirka 250.000 i 1993 til op mod 700.000 inden september i år. Cirka tre millioner palæstinensere lever på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.
Opførelsen af israelske bosættelser og opførelsen af en adskillelsesmur på de besatte områder har resulteret i fragmentering af de palæstinensiske samfund og begrænsning af palæstinensernes mobilitet. Der er cirka 700 vejforhindringer, herunder 140 kontrolposter, spredt ud over Vestbredden. Cirka 70.000 palæstinensere, der har israelske arbejdstilladelser, passerer dagligt disse checkpoints.
Bosættelser betragtes som ulovlige ifølge international lov, og FN har gentagne gange fordømt dem og anser dem for en væsentlig hindring for realiseringen af en palæstinensisk stat som en del af den såkaldte “tostatsløsning”.
Blokaden af Gaza
Blokaden af Gaza blev indført af Israel i 2007 efter, at Hamas kom til magten. Belejringen fortsætter stadig i dag. Israel kontrollerer også Vestbredden og Østjerusalem, områder som palæstinenserne ønsker at inkludere i deres fremtidige stat.
Den 9. oktober indførte Israel en total blokade af Gaza-striben som svar på et overraskende Hamas-angreb inde i Israel. Dette medførte afbrydelse af forsyninger af elektricitet, mad, vand og brændstof. 1.139 israelere blev dræbt i angrebet.
Israel og Palæstina i dag
Omtrent 5 millioner palæstinensere bor i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, mens 1,6 millioner palæstinensere er statsborgere i Israel. Disse udgør omkring halvdelen af den samlede palæstinensiske befolkning, hvor den anden halvdel bor i andre lande, primært i arabiske nationer.
På verdensplan er der omkring 14,7 millioner jøder, hvoraf 84 procent bor i Israel og USA. Resten af den jødiske befolkning bor spredt ud over andre lande såsom Frankrig, Canada, Argentina og Rusland.
Her er en oversigt over antallet af palæstinensiske og israelske liv, der gik tabt i voldshandlingerne mellem 2008 og 2023
Kilde: Al-Jazeera
