Den israelske regering har meddelt, at den har planer om at indlede en invasion af Rafah, mens andre israelske parter overvejer deres planer for resten af Gaza.
Den israelske hær styrker sine positioner i Gaza som forberedelse til en kommende landoffensiv i Rafah.
Befolkningstallet i Rafah er steget markant, efter at hundredtusindvis af familier, som flygtede fra resten af Gaza for at undslippe de nådesløse israelske angreb, har søgt tilflugt i byen.
Den sydlige del af byen er heller ikke undsluppet de israelske luftangreb og har i flere uger været truet af en israelsk landoffensiv. Dette har vakt international bekymring om konsekvenserne for de palæstinensiske civile.
Under pres fra sine allierede i USA og Europa samt nabolandet Egypten ser det ud til, at Israel har givet tilladelse til oprettelsen af en teltlejr i Khan Younis nord for Rafah.
Israel har angiveligt købt omkring 40.000 telte, mens andre telte, hvis oprindelse endnu er ukendt, er blevet opstillet uden for Khan Younis. Det er stadig uklart, hvordan 1,4 millioner mennesker skal kunne bo i disse telte. Detaljerne omkring den israelske meddelelse fra onsdag, der angiver andre ‘mere sikre’ zoner til de evakuerede, er ligeledes uklare.
Hvorfor Rafah?
Ekstreme og ultranationalistiske medlemmer af premierminister Benjamin Netanyahus kabinet, som er essentielle for hans koalitionsregerings overlevelse, støtter åbent en landoffensiv i Rafah. De reagerer kraftigt på enhver antydning om, at en sådan offensiv måske ikke vil finde sted.
Finansminister Bezalel Smotrich og national sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir har informeret premierminister Netanyahu om, at hvis han undlader at iværksætte en landoffensiv mod Rafah, vil han have fejlet i sin opgave med at beskytte Israel.
Den israelske regering informerede fredag Egypten om, at de ville give en ‘sidste chance’ for en potentiel aftale om frigivelse af fanger før en invasion. Dette ifølge The Times of Israel, der citerede en unavngiven israelsk embedsmand, som udtalte: ”En aftale i den nærmeste fremtid eller Rafah”.
Benny Gantz, et medlem af krigskabinettet, der anses for at være en moderat figur og som først trådte ind i krigskabinettet efter krigens start mod Gaza, understregede søndag vigtigheden af at trænge ind i Rafah. Han påpegede, at ‘i den langvarige kamp mod Hamas er det afgørende at trænge ind i Rafah. Det er presserende og af største betydning at få vores gidsler tilbage, hvilket blev forsømt af Netanyahu-regeringen.’ Han tilføjede desuden, at en aftale om tilbagelevering af gidsler bør indgås, så længe det ikke betinger en afslutning af krigen.
Israel hævder, at fire brigader af Hamas-krigere og gruppens ledere fortsat befinder sig i Rafah, beskyttet af gidsler, der blev taget den 7. oktober. Denne påstand bruges af Israel til at retfærdiggøre et forestående angreb, selvom dette møder skarp international kritik og fremhæver de alvorlige humanitære bekymringer forbundet med en sådan handling.
Israel har tidligere påstået at have målrettet Hamas’ væbnede gren, Qassam-brigaderne, i områder som al-Shifa-hospitalet i Gaza By, hvor de har erklæret områderne for ‘ryddet’. Uger senere er israelske soldater og kampvogne dog vendt tilbage til de selvsamme områder, hvor de har dræbt flere civile og forvoldt yderligere ødelæggelser under påskud af at ”genrydde” disse områder.
Netanyahu står ved et kritisk politisk vejkryds. Den centrale blok i nødregeringen, anført af Gantz, presser på for en aftale omkring gidslerne, mens den ekstreme højrefløj, ledet af Smotrich og Ben-Gvir, afviser enhver aftale, der kunne hindre Israel i at iværksætte et angreb i Rafah,” forklarer Eyal Lurie-Paredes fra Middle East Institute.
“Deres holdning tyder på, at de prioriterer militær aggression frem for diplomatisk forhandling, hvilket rejser spørgsmål om deres vilje til at finde en løsning.
Set i lyset af Netanyahus tidligere handlinger vil han for enhver pris prioritere at bevare sin koalition, som har et lille flertal i Knesset på 64 ud af 120 pladser” fortsatte Lurie-Paredes.
Dette understreger hans vilje til at gå til ekstreme længder for at sikre sin politiske overlevelse.
Eyal Lurie-Paredes påpeger også, at Netanyahus situation er præget af enkle, men alvorlige politiske kalkulationer: “Han er fuldstændig afhængig af Smotrich og Ben-Gvir for at kunne danne en fremtidig koalition, efter at have fremmedgjort størstedelen af det israelske politiske spektrum på grund af sin igangværende korruptionssag. Smotrich og Ben-Gvir er udmærket klar over deres afgørende rolle, og bruger det til at opnå stor indflydelse på regeringens politik, selvom de officielt ikke er en del af krigskabinettet,” udtaler han.
Besættelsesambitioner
Siden Israel trak sine 21 bosættelser og 9.000 bosættere ud af Gaza i 2005, har enklavens grænser forblevet intakte. I stærk kontrast hertil er palæstinenserne på den besatte Vestbred blevet opdelt og isoleret fra hinanden. Denne opdeling og isolation er forårsaget af bosættelserne, som er anerkendt som ulovlige ifølge international lov. Disse bosættelser har ikke alene opdelt landet, men bosætterne har også gentagne gange angrebet palæstinensiske byer med vold, med støttet af de israelske myndigheder, der ignorerer international lov og kritik.
Mange israelske bosættere opfatter den nuværende militære aggression som en mulighed for at genetablere bosættelser i Gaza, som de blev tvunget til at forlade i 2005. Deres ambitioner vækker bekymring, men det er stadig uklart, i hvilket omfang disse bosættere reelt påvirker den israelske regerings beslutningsproces. Denne situation rejser spørgsmål omkring de langsigtede hensigter bag Israels militære handlinger og de potentielle konsekvenser det kan have for regionens stabilitet.
“Der har i årtier eksisteret en bevægelse i Israel med intentioner om at bosætte sig i Gaza, så dette koncept er ikke nyt. Det der er nyt, er den stigende sandsynlighed for, at denne forestilling kan blive realiseret,” forklarer HA Hellyer, seniorforsker ved Royal United Services Institute for Defence and Security Studies i London.
Flere israelske organisationer, herunder Nachala, støtter aktivt en genetablering af israelske bosættere i Gaza. Nachala organiserede en konference i januar, hvor der blev opfordret til nye bosættelser i området. Betydningsfulde israelske ministre og parlamentsmedlemmer deltog i denne konference, hvilket understreger den officielle støtte til genbosættelsesinitiativerne.
Direktøren for Nachala, den 78-årige bosætter Daniella Weiss siger, at mere end 500 familier allerede har “tilmeldt sig til at bosætte Gaza”.
Hun har udtaler yderligere, at der ikke vil være nogen palæstinensere tilbage i Gaza efter bosættelsen.
Selvom ideen om at overtage hele Gaza måske er et skridt for langt, vurderer nogle analytikere, at Israel eller dets bosætterbevægelse kunne have planer om at opdele Gaza i to og bosætte den nordlige del. Dette ville resultere i, at den palæstinensiske befolkning bliver presset sammen på et endnu mindre område end tidligere, da Gaza allerede er blevet beskrevet som ‘verdens største åbne fængsel’ af internationale organisationer, herunder Amnesty International.
Ideen er også blevet foreslået flere gange af Daniella Weiss, senest i en video offentliggjort af Middle East Eye i februar.
I videoen udlægger Weiss bosætternes intentioner om at marchere ind i det nordlige Gaza og gradvist overtage området, mens israelske soldater passivt observerer. Dette afspejler hvad der fortsat foregår på den besatte Vestbred, hvor bosættere under soldaternes overvågning og beskyttelse angriber palæstinensere, sætter ild til ejendomme og krænker palæstinensisk land.
I marts udtalte Zvika Fogel, formand for Knessets Nationale Sikkerhedsudvalg, i et interview med Israels offentlige broadcaster, Kan, at ”Israel kan afslutte krigen, når jøder har bosat sig i hele det nordlige Gaza”.
Store dele af det nordlige Gaza er blevet lagt i ruiner efter de første måneders intense kampe. Området er nu fysisk adskilt fra det sydlige Gaza af en korridor, som den israelske hær har etableret og kaldet Netzarim-korridoren.
Sidste uge erstattede den israelske hær Nahal-brigaden, som tidligere opererede i området, med to reservebrigader. Dette træk er angiveligt en forberedelse til fremtidige aggressioner.
I slutningen af februar observerede de israelske sikkerhedsstyrker passivt, da en gruppe bosættere stormede Beit Hanoun (kendt som Erez på hebraisk) grænseovergangen og hvor de trængte op til 500 meter ind i det nordlige Gaza. De placerede adskillige trækonstruktioner, der fungerede både som symbolske markeringer og udtryk for bosætternes seriøse territoriale ambitioner.
Selvom Netanyahu officielt har benægtet, at israelske bosættelser i Gaza er en mulighed, er det velkendt, at mange førende israelske politikere støtter forslaget.
En meningsmåling foretaget af Jewish People Policy Institute i januar afslørede, at 36 procent af de adspurgte mener, at Israel burde tage kontrolen over Gaza, mens 26 procent udtrykte støtte til genetablering af tidligere bosættelser i området.
Tusindvis af palæstinensere har valgt at blive i det nordlige Gaza og Gaza By, fast besluttede på aldrig at forlade deres hjem trods den israelske aggression. Tilbagevenden af civile til det nordlige Gaza har været et af Hamas’ centrale krav i våbenhvileforhandlingerne.
Humanitære konsekvenser
Med udsigten til en israelsk landoffensiv i Rafah har Israels vestlige allierede udtrykt bekymringer for sikkerheden for de 1,4 millioner mennesker ,der har søgt tilflugt fra de omfattende israelske angreb på resten af Gaza.
”Uanset om en landoffensiv bliver en realitet eller ej, er forholdene i Rafah dystre, og der bliver ikke gjort nok for at forbedre dem,” udtalte Louise Wateridge, en talsperson for UNRWA baseret i Rafah, til Al Jazeera.
Folk i området lider under en alvorlig mangel på mad, sanitet, drikkevand, passende ly og sundhedspleje. Deres lidelser er blevet yderligere forværret af en hedebølge, som har set temperaturer overstige 40 grader.
USA og andre internationale aktører har krævet, at Israel skal evakuere civile i Rafah før en eventuel landinvasion, selvom der indtil videre ikke er fundet beviser for, at Israel har inddraget humanitære overvejelser i deres aggressive strategi siden oktober.
I månedsvis har Israel nægtet at samarbejde med UNRWA, den organisation der er bedst kvalificeret til at levere nødhjælp i Gaza. UNRWA har både det nødvendige personale og infrastrukturen til effektivt at distribuere hjælp.
“UNRWA udgør ikke kun rygraden i den humanitære indsats i Gaza, men fungerer også som den lim, der holder hele operationen sammen,” understregede Louise Wateridge. “Uden vores UNRWA-kolleger ville intet blive leveret eller koordineret.”
“Fællesskabsengagementet, som er en integreret del af UNRWA’s arbejde, er meget unikt. Folk i Gaza kender og stoler på UNRWA; ingen andre organisationer har en så dybtgående og tillidsfuld relation til lokalsamfundet,” forklarede Louise Wateridge.
Det forbliver uklart hvilken organisation, der vil kunne varetage administrationen af eventuelle lejre oprettet for de palæstinensere der bliver evakueret fra Rafah, eller hvem der vil støtte den traumatiserede befolkning, der søger tilflugt.
Mangler ved grænseovergangene til Rafah har gentagne gange ført til international kritik af Israel, også fra dets nærmeste internationale allierede, USA. I april indvilligede Israel i at genåbne Beit Hanoun (Erez) grænseovergangen som det eneste adgangspunkt for nødhjælp til det nordlige Gaza og en overgang designet til fodgængere.”
Længere mod syd er USA i gang med at samle en havn i Middelhavet, som derefter skal transporteres til Gaza. Hensigten er angiveligt, at den skal bruges til at levere nødhjælp.
Nødhjælpsorganisationer har oplyst til avisen The Guardian, at havnen ikke vil blive placeret i det nordlige Gaza, hvor truslen for hungersnød er mest alvorlig, men snarere ved Netzarim-korridoren i det centrale Gaza. Her er den israelske hær stationeret, og det antydes, at placeringen er valgt, så de kan overvåge forsyningerne.
Ifølge kilder, som The Guardian har citeret, er der voksende bekymringer for, at havnen primært vil blive brugt til at levere nødhjælp til de fordrevne i Rafah, i stedet for til det nordlige Gaza, hvor behovet for nødhjælp er mest presserende.
En FN-embedsmand har udtalt, at et af de oprindelige hovedargumenter for at oprette en havn var at placere den længere mod nord, så nødhjælpen kunne nå direkte til det nordlige Gaza. Embedsmanden tilføjede dog, at det forslag, der faktisk er blevet præsenteret, mere ligner et ”røgslør” designet til at give israelerne mulighed for at invadere Rafah.
Kan Israel fortsætte sin invasion af Gaza og fortsat opretholde international støtte?
Demonstrationer over hele verden mod den israelske aggression viser ingen tegn på at aftage, og kritikken fra internationale regeringer intensiveres.
I USA og Canada er demonstrationer på universiteter voksende, og har domineret mediebilledet de seneste to uger.
På trods af den stigende kritik er USA’s regering forblevet ved Israels side, og fastholder sin støtte til Israel.
USA har anvendt sin veto-ret i FN’s Sikkerhedsråd flere gange for at forhindre resolutioner, der kunne føre til en våbenhvile, og var i april alene om at blokere et forslag, der støttede en palæstinensisk stat.
Spørgsmålet er, om Israels stærkeste allierede kan formå at dæmpe den globale vrede, der er opstået som følge af den omfattende ødelæggelse af palæstinensisk liv og infrastruktur både i Gaza og på den besatte Vestbred.
Indtil nu har regeringer, på trods af en voksende offentlig opfordring til vestlige stater om at tage et skarpere opgør med Israels handlinger, kun udtrykt meget forsigtig kritik.
Kilde: Al Jazeera
