I løbet af det sidste årti har Israel stået i skarp konflikt med Den Internationale Straffedomstol (ICC) over påståede krigsforbrydelser i Palæstina.
I marts 2021 meddelte ICC’s anklager Fatou Bensouda starten på en undersøgelse af Israels krigsforbrydelser i Palæstina. Denne undersøgelse markerede en væsentlig ændring i ICC’s bestræbelser på at holde Israel ansvarlig for handlinger i de besatte palæstinensiske områder.
Som reaktion på undersøgelsen intensiverede Israels daværende spionchef, Yossi Cohen, den hemmelige krig mod domstolen – en kampagne, som Israel har ført siden Palæstina blev medlem af ICC i 2015. Cohen benyttede sig af overvågning og intimidering i et forsøg på at afskrække Bensouda fra at fortsætte med sagen, hvilket fik hende til at føle sig “personligt truet”.
USA og Israel har ikke underskrevet Rom-statutten. Alligevel kunne en arrestordre fra ICC gøre livet svært for israelske ledere, især vedrørende internationale rejser og diplomatiske forhold.
Denne tidslinje opsummerer de væsentligste begivenheder fra 2015 til i dag.
2015-2017: Palæstina søger retfærdighed
- 7. januar 2015: Palæstina blev annonceret som deltagerstat i ICC, hvilket gav domstolen jurisdiktion over området. Dette trådte i kraft den 1. april 2015.
- 16. januar 2015: ICC’s anklager Fatou Bensouda indledte en foreløbig undersøgelse af “situationen i Palæstina” for at undersøge påstande om krigsforbrydelser begået af Israel.
- 17. januar 2015: Israels premierminister Benjamin Netanyahu kritiserede Bensoudas beslutning og kaldte den “absurd”.
- Februar 2015: To ukendte mænd dukkede op ved Bensoudas bolig i Haag. De gav hende kontanter og en israelsk telefon og sagde, at det var en gave fra en ukendt tysk kvinde. Ifølge en undersøgelse foretaget af The Guardian, offentliggjort den 28. maj 2024, konkluderede ICC, at dette sandsynligvis var Israels måde at fortælle Bensouda, at de “vidste, hvor hun boede”.
2017-2021: Israels forsøg på at afspore retfærdigheden
- 2017-2019: En israelsk delegation ledet af advokat og diplomat Tal Becker havde hemmelige møder med ICC for at udfordre Bensoudas ret til at undersøge Israels forbrydelser.
- 20. december 2019: Bensouda konkluderede, at der var en “rimelig grund” til at antage, at både Israel og palæstinensiske væbnede grupper havde begået krigsforbrydelser, og at sagen opfyldte alle kriterier fra Romstatutten til at en undersøgelse kunne sættes i gang.
- 2019-2021: Mossads direktør Yossi Cohen intensiverede bestræbelserne på at afskrække Bensouda fra at udføre undersøgelsen, og Bensouda afslørede, at hun var blevet “personligt truet” af israelske agenter.
- 2019-2021: Fem kilder med kendskab til Mossads aktiviteter afslørede over for The Guardian, at spionagenturet rutinemæssigt aflyttede telefonsamtaler mellem Bensouda, hendes medarbejdere og palæstinensere. Israelske operatører hackede sig også ind i e-mails fra palæstinensiske grupper i kontakt med ICC og skaffede klassificerede optagelser og udskrifter af Bensoudas ægtefælle, en gambisk-marokkansk forretningsmand.
- Marts 2020: Det blev rapporteret, at en israelsk delegation afholdte samtaler i Washington D.C. med amerikanske embedsmænd om en fælles indsats for at undergrave ICC.
- Juni 2020: Højtstående amerikanske embedsmænd truede med at indføre sanktioner mod ICC-embedsmænd med henvisning til uspecificerede oplysninger om “økonomisk korruption og uredelighed på højeste niveau i anklagerens kontor”.
2021-2024: Retfærdighed
- Februar 2021: Bensouda trådte tilbage, og Karim Khan overtog som ICC’s anklager.
- 3. marts 2021: Bensouda bekræftede, at ICC havde indledt en undersøgelse af “situationen i Palæstina” på trods af Israels intimidering og modstand.
- 2. april 2021: USA’s præsident Joe Bidens administration ophævede sanktionerne mod Bensouda, som var blevet indført under Donald Trumps præsidentperiode. Dog gjorde USA det klart, at de fortsat var “stærkt uenige i ICC’s handlinger” relateret til Palæstina.
- 8. april 2021: Netanyahu erklærede, at Israel ikke anerkender ICC’s autoritet til at efterforske potentielle krigsforbrydelser i Palæstina.
- 30. april 2024: Netanyahu opfordrede verdens ledere til at modsætte sig eventuelle arrestordrer fra ICC mod israelske embedsmænd, før anmodningen om arrestordrer var blevet indgivet.
- 20. maj 2024: ICC’s chefanklager, Karim Khan, anmodede om arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu, forsvarsminister Yoav Gallant og tre Hamas-ledere.
- 21. maj 2024: Netanyahu kaldte anmodningen om arrestordrer et “skammeligt forsøg” på at forstyrre Israels krig mod Gaza.
- 29. maj 2024: Netanyahu udtrykte overraskelse og skuffelse over Bidens afvisning af at støtte sanktioner mod ICC i et forsøg på at undgå ansvar for sine handlinger.
Denne tidslinje illustrerer Israels vedvarende og eskalerende forsøg på at undgå ansvar for sine krigsforbrydelser i Palæstina. Konflikten reflekterer de dybe uenigheder om retfærdighed og menneskerettigheder i den fortsatte krig mod Gaza, hvor ICC står fast i sin kamp for retfærdighed for de palæstinensiske ofre.
Kilder: Al Jazeera og The Guardian
Billede: [Skærmbillede]
