Nyheder

Israels krig mod Gaza, dag 192: Liste over nøglebegivenheder

Puls48

Udgivet af: Mohammad Hdr

Listen er udarbejdet af Al Jazeera – opdateret mandag d. 15. april 2024

I løbet af weekenden affyrede Iran hundredvis af droner og missiler mod Israel som reaktion på det israelske angreb på Irans konsulat i Syrien den 1. april.

Kamphandlinger og humanitær krise

  • Medicinske kilder rapporterede til nyhedsbureauet Wafa søndag, at fem personer blev såret under et israelsk luftangreb nær det Europæiske Hospital syd for byen Khan Younis.
  • Fordrevne palæstinensere, der forsøgte at vende tilbage til deres hjem i det nordlige Gaza, berettede i en video verificeret af Al Jazeera søndag, at de var blevet beskudt af den israelske hær.
  • Siden den 7. oktober har israelske angreb på Gaza resulteret i mindst 33.729 dræbte og 76.371 sårede palæstinensere. I samme periode har angreb fra Hamas resulteret i 1.139 dræbte i Israel, og flere personer er stadig gidsler.

 

Diplomati og geopolitiske spændinger

  • Tidligt søndag morgen lød brag og sirener over hele Israel, efter at Iran havde affyret hundredvis af droner samt ballistiske og krydsermissiler i en hidtil uset gengældelsesaktion, der bragte Mellemøsten tættere på en omfattende regional krig.
  • I Washington D.C. udtalte præsident Joe Biden, at amerikanske styrker hjalp Israel med at nedskyde “næsten alle” droner og missiler og lovede at samle allierede for at give et samlet svar. Den amerikanske præsident forventes at være vært for Iraks leder i denne uge til samtaler.
  • Under et møde i FN’s Sikkerhedsråd søndag opfordrede FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til deeskalering, hvor Irans angreb på Israel blev drøftet.
  • Irans ambassadør ved FN udtalte under mødet, at hans land ikke havde andet valg end at handle, efter det internationale samfund undlod at fordømme Israels angreb på dets ambassade i Syrien den 1. april. Den israelske ambassadør opfordrede til “alle mulige sanktioner” mod Iran og sagde, at Teheran havde overskredet en “rød linje”.
  • En højtstående amerikansk embedsmand bekræftede søndag, ifølge nyhedsbureauet AFP, at Biden havde fortalt Israels premierminister, at Washington ikke ville tilbyde militær støtte til gengældelsesaktioner mod Irans angreb.
  • USA’s præsident opfordrede søndag de ledende medlemmer af Kongressen til at vedtage en finansieringslov, der inkluderer 14 mia. dollars (ca. 98.3 mia. kroner) i bistand til Israel.
  • Det amerikanske militær udtalte søndag, at dets central kommandos styrker med succes havde destrueret mere end 80 “envejs angrebsdroner” og mindst seks ballistiske missiler, som var tiltænkt at ramme Israel fra Iran og Yemen.
  • Indien opfordrede Iran til at frigive 17 indiske besætningsmedlemmer om bord på et containerskib, som Iran beslaglagde lørdag.

 

Vold på den besatte Vestbred

  • Israelske styrker tilbageholdt otte personer under deres angreb på den besatte Vestbred i morges. Seks personer blev tilbageholdt under angrebene nær byen Tulkarem, mens to blev tilbageholdt i Kafr Nima vest for byen Ramallah, rapporterede nyhedsbureauet Wafa mandag.
  • Israelske bosættere væltede søndag 30 oliventræer og adskillige mandeltræer i byen Qarawat Bani Hassan, vest for Salfit, på den besatte Vestbred.

 

Kilde: Al Jazeera

Billede: [Mahmoud Issa/Reuters] – Palæstinensere samles for at købe brød fra et bageri, der er genåbnet efter at have været lukket i flere måneder.

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.