Listen er udarbejdet af Puls48 – opdateret onsdag d. 19. juni 2024
Grækenlands udenrigsminister, George Gerapetritis, opfordrer Europa til at tage imod sårede og traumatiserede børn fra Gaza som en humanitær pligt.
Kamphandlinger og humanitær krise
- Nuseirat-flygtningelejren i det centrale Gaza blev intensivt angrebet af israelske styrker med artilleribeskydning, røggranater og droneangreb, der ramte boliger nordvest for flygtningelejren, rapporterer Al Jazeera. Samtidig blev israelske militærkøretøjer observeret nord for lejren, hvilket indikerer en koordineret mobilisering, der falder sammen med bombardementerne.
- Israelske styrker bombede natten over telte i al-Mawasi, en såkaldt humanitær zone i det sydlige Gaza, hvilket resulterede i drabet på mindst syv palæstinensere og udløste omfattende brande, rapporterer nyhedsbureauet Wafa.
- Et israelsk luftangreb på et hjem i Gaza By resulterede i drabet på seks palæstinensere, herunder kvinder og børn, ifølge Al Jazeera. Angrebet fandt sted i nat i et beboelsesområde.
- En ny bølge af israelske angreb har ramt Gaza, med særlig fokus på Nuseirat-flygtningelejren og Mawasi-området nær Rafah som er en såkaldt ”sikker zone”. I Nuseirat blev mindst fem luftangreb rapporteret, mens israelske styrker intensiverede deres angreb i Mawasi-området nær Rafah, hvilket resulterede i mindst syv dræbte palæstinensere, herunder kvinder og børn, ifølge Al Jazeera. Disse angreb viser, at Israels påstande om sikre zoner i Gaza er vildledende.
- Fatima al-Qiq, en ældre kvinde fra al-Mawasi-flygtningelejren, fortalte Al Jazeera, hvordan israelske angreb ramte teltene, hvor børn sov, og satte lejren i brand. Det var kun takket være redningsfolk, at hele lejren ikke brændte ned. Disse angreb understreger endnu en gang, at de såkaldte ”sikre zoner” i Gaza ikke er sikre.
- Tidligere angreb i området havde dræbt mindst 40 palæstinensere, som søgte ly i deres telte. Derudover blev et travlt marked i det centrale Gaza også ramt, hvilket resulterede i en dræbt og mange sårede.
- Sundhedsministeriet i Gaza rapporterer, at mindst 37.396 palæstinensere er blevet dræbt, og 85.523 er blevet såret i israelske angreb siden den 7. oktober.
- Israelske styrker har bombet et hus i Gaza By, hvilket har resulteret i dræbt et ukendt antal palæstinensere og fanget andre under murbrokkerne, rapporterer Al Jazeera. Dette følger tidligere angreb, der dræbte seks palæstinensere, herunder kvinder og børn.
- FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) rapporterer, at ødelæggelsen af 67 procent af sanitets- og vandfaciliteterne i Gaza har skabt en sundhedskrise med spredning af smitsomme sygdomme, stigende temperaturer og mangel på hygiejne og vand. Dette udgør en alvorlig trussel mod befolkningens sundhed.
- Australsk læge Bushra Othman, der arbejder i Gaza som en del af lægemission Australien, fortæller, at de fleste patienter er små børn og kvinder med alvorlige skader fra granatsplinter og eksplosioner. Spædbørn helt ned til 18 måneder gamle har alvorlige forbrændinger og mangler adgang til intensivbehandling på grund af mangel på ressourcer på hospitalerne. “Ingen af disse patienter kan komme på intensivafdelingen for at få den nødvendige behandling, fordi hospitalet er underbemandet og mangler forsyninger. Der er simpelthen ikke nok ressourcer til rådighed,” siger hun.
- To palæstinensere blev dræbt i et israelsk droneangreb i Gaza By, og yderligere to blev dræbt ved artilleribeskydning i Rafah, rapporterer nyhedsbureauet Wafa.
- Israelske bomber dræbte mindst ni palæstinensere nær Karem Abu Salem grænseovergangen i Rafah, ifølge Al Jazeera og Reuters. Angrebet sårede mindst 30 mennesker, mens de ventede på ankomsten af nødhjælpslastbiler ved overgangen.
- FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) anslår, at 65.000 palæstinensere stadig befinder sig i Rafah, efter at israelske angreb og evakueringsordrer har tvunget dem væk fra deres hjem. Dette står i skarp kontrast til situationen for seks uger siden, hvor Rafah husede 1,4 millioner fordrevne palæstinensere.
Diplomati og geopolitiske spændinger
- Grækenlands udenrigsminister, George Gerapetritis, udtalte, at Europa har en pligt til at tage imod børn, der er såret og traumatiseret af krigen i Gaza. Han opfordrer til, at Europa åbner dørene for sårede fra Gaza men også for børn, der nu står over for sult eller andre farer. Han understreger, at dette er en humanitær forpligtelse. Den græske holdning står i skarp kontrast til Danmarks, der afviser EU’s anmodning om at behandle sårede civile fra Gaza. I et svar til Berlingske oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen ikke har planer om at hjælpe med at behandle sårede, evakuerede civile fra Gaza.
- En FN-rapport konkluderer, at israelske myndigheder er ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Rapporten, der blev fremlagt for FN’s Menneskerettighedsråd, afslører, at Israels handlinger udgør bevidste og direkte angreb på civilbefolkningen ved at tvinge dem ind i usikre og ubeboelige områder og bruge tunge våben i tætbefolkede områder.
- FN’s undersøgelseskommission har konkluderet, at seksuel og kønsbaseret vold er en del af de israelske styrkers praksis. “Selvom israelske embedsmænd gentagne gange har udtalt, at deres operationer i Gaza har til formål at ødelægge Hamas og frigive gidsler, er ingen af disse mål i vid udstrækning blevet opnået, og det har kostet tusindvis af liv,” udtalte hun. “Vi fandt, at israelske styrker begik seksuel og kønsbaseret vold med det formål at ydmyge og yderligere undertrykke det palæstinensiske samfund. Palæstinensiske kvinder blev målrettet og udsat for seksuel vold og chikane både online og personligt. “Mænd og drenge oplevede specifikke forfølgende handlinger, herunder seksuel og kønsbaseret vold, der udgjorde tortur samt umenneskelig og grusom behandling.”
- FN’s undersøgelseskommission påpeger, at volden på den besatte Vestbred er intensiveret siden krigen mod Gaza begyndte. Flere palæstinensere er blevet dræbt af israelske styrker og bosættere end i nogen anden registreret periode. Denne vold skyldes både militariserede israelske operationer og en stigning i bosættervold, som ofte ignoreres af israelske styrker.
- Storbritannien har udstedt 108 våbeneksport tilladelser til Israel mellem 7. oktober og 31. maj, ifølge regeringens tal, skriver The Guardian. 37 af de 108 tilladelser er beskrevet som militære, mens 63 er klassificeret som ikke-militære, hvilket kan omfatte telekommunikationsudstyr til brug for det israelske forsvar (IDF). Derudover blev der udstedt otte åbne tilladelser.
- FN’s Menneskerettighedskontor (OHCHR) har udgivet en rapport om “seks markante angreb” udført af israelske styrker i Gaza i 2023, der vækker “alvorlige bekymringer under krigens love”. “Kravet om at vælge midler og metoder i krigsførelse, der undgår eller i det mindste minimerer civil skade, ser ud til konsekvent at være blevet krænket i Israels bombninger,” sagde FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, i en udtalelse om FN’s vurdering.
- Rapporten fra OHCHR bekræfter, at 218 personer blev dræbt i seks israelske angreb mellem 9. oktober og 2. december. Disse angreb anvendte bomber, der er designet til at trænge igennem flere etager af beton, og blev udført på tætbefolkede områder som boligbygninger, en skole, flygtningelejre og et marked. Rapporten peger på, at sådanne angreb højst sandsynligt er vilkårlige og dermed forbudte ifølge krigens love. Desuden blev der i fem af angrebene ikke givet nogen advarsel, hvilket kan være en overtrædelse af forsigtighedsprincippet. I tre af angrebene hævdede israelske styrker at målrette individer relateret til angrebene i Israel den 7.-8. oktober, hvilket ikke retfærdiggør at betragte et helt nabolag som et militært mål, og krænker proportionalitetsprincippet.
Vold på den besatte Vestbred
- Under et angreb i Qalqilya på den besatte Vestbred skød israelske soldater mindst fire palæstinensere, og yderligere ni palæstinensere blev tilbageholdt i Jayyous, nord for Qalqilya, rapporterer lokale medier.
- Israelske styrker har taget yderligere 20 palæstinensere til fange på den besatte Vestbred, rapporterer nyhedsbureauet Wafa. 17 fra byen Dhahriya, syd for Hebron, to fra Askar-lejren i Nablus og én fra Hebron by. Siden 7. oktober har israelske styrker taget mere end 9.000 palæstinensere til fange på tværs af den besatte Vestbred.
- Israelske bosættere angreb tirsdag flere palæstinensere på den besatte Vestbred, ifølge Al Jazeera. Angrebene fandt sted i Burin syd for Nablus og Yasouf nordøst for Salfit, hvor afgrøder og en brønd blev ødelagt.
- FN har dokumenteret 962 bosætterangreb siden den 7. oktober, hvilket har resulteret i ødelæggelsen af 43.000 palæstinensiske træer og planter. Derudover er 549 palæstinensere blevet dræbt i angreb fra israelske bosættere og israelske styrker siden den 7. oktober.
Billede: [Abdelhakim Abu Riash/Al Jazeera] – En moske der blev bombet i et israelsk angreb i Deir el-Balah i det centrale Gaza i marts 2024.
