Nyheder

Israels krig mod Gaza, dag 259: Liste over nøglebegivenheder

Puls48

Udgivet af: Mohammad Hdr

Listen er udarbejdet af Puls48 – opdateret fredag d. 21. juni 2024

Israelske bombardementer har dræbt mange palæstinensere, inklusive børn og kvinder, og angreb på civile områder intensiveres. FN vurderer sikkerheden for nødhjælpsleveringer, mens Armenien og Spanien støtter en palæstinensisk stat og vold på den besatte Vestbred fortsætter.

Kamphandlinger og humanitær krise

  • Israelsk bombardement på et hjem i Zeitoun-kvarteret i Gaza By, dræbte mindst otte palæstinensere, herunder børn og kvinder.
    ‎ ‎ 
  • Israels militær har meddelt, at to israelske soldater blev dræbt og tre alvorligt såret torsdag i et morterangreb i det nordlige Gaza, som Hamas har taget ansvaret for.
    ‎ ‎ 
  • Tre palæstinensere, herunder et barn, blev dræbt i et israelsk angreb i Khan Younis, rapporterer nyhedsbureauet Wafa. Yderligere to palæstinensere blev såret i et israelsk angreb på to bygninger i Gaza By. Israelsk artilleri beskød Zeitoun-kvarteret i Gaza By, Nuseirat-flygtningelejren samt områder omkring Deir el-Balah, herunder Maghazi-flygtningelejren.
    ‎ ‎ 
  • Derudover beskød en angrebshelikopter de østlige områder af Rafah med maskingeværer, og et israelsk kampfly angreb den centrale del af Rafah, rapporterer Wafa.
    ‎ ‎ 
  • Fire palæstinensere blev dræbt i et israelsk angreb nær Yarmouk-stadion i den centrale del af Gaza By, rapporterer Al Jazeera.
    ‎ ‎ 
  • Al Jazeera rapporterer om et stort antal dræbte, herunder børn og kvinder, samt sårede ved et israelsk angreb på et boligområde i Gaza By.
    ‎ ‎ 
  • Mindst 10 palæstinensere blev dræbt i et israelsk angreb på al-Shati-flygtningelejren i Gaza By, og mindst 17 blev såret, rapporterer Al Jazeera.
    ‎ ‎ 
  • Israelske styrker affyrede en eksplosiv granat mod et område ved et felthospital i al-Mawasi nær Rafah, efter at have brugt lydbomber til at tiltrække folk. Mindst otte palæstinensere blev dræbt, ifølge vidner på stedet, der har udtalt sig til Al Jazeeras korrespondent.
    ‎ ‎ 
  • Direktøren for Al-Ahli Arab hospitalet i Gaza fortæller, at mindst 30 dræbte palæstinensere er blevet bragt til hospitalet efter en hård og brutal dag med israelske angreb i Gaza By.
    ‎ ‎ 
  • UNRWA oplyser på X, at over 76 % af skolerne i Gaza har brug for genopbygning eller omfattende renovering. Trods dette fortsætter UNRWA med at tilbyde lege- og læringsaktiviteter til børnene, idet uddannelse er en grundlæggende menneskeret.
    ‎ ‎ 
  • Al Jazeera rapporterer, at 14 palæstinensere blev dræbt og over 40 blev såret i et israelsk luftangreb, der ramte telte for fordrevne i al-Mawasi-området vest for Rafah. Senere oplyste det sundhedsministeriet, at antallet af dræbte steg til 25, mens antallet af sårede steg til 50.
    ‎ ‎ 
  • Et israelsk angreb med artillerigranater nordvest for Rafah har resulteret i flere dræbte og sårede palæstinensere, ifølge det palæstinensiske civilforsvar. Angrebet fandt sted i al-Shakoush-området.

 

Diplomati og geopolitiske spændinger

  • FN vurderer stadig, om det er sikkert for deres organisationer at deltage i nødhjælpsleveringer via USA’s nødhjælpshavn på grund af meldinger om, at den kan være blevet brugt af israelske styrker under deres blodige massakre den 8. juni mod Nuseirat-flygtningelejren, hvor 274 palæstinensere blev dræbt, og 698 blev såret.
    ‎ ‎ 
  • Armeniens udenrigsministerium meddeler, at Armenien anerkender den palæstinensiske stat, ifølge Reuters. Derudover har støtter Armenien en FN-resolution, der kræver en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza samt en to-statsløsning. Armeniens ambassadør i Israel er blevet indkaldt til samtale som følge af denne beslutning.
    ‎ ‎ 
  • Den spanske udenrigsminister udtaler i et interview med Al Jazeera, at Spanien ønsker, at Vestbredden og Gaza skal blive én samlet stat efter krigen.
    ‎ ‎ 
  • I interviewet udtalte den spanske udenrigsminister, at Spanien anerkendte den palæstinensiske stat af hensyn til retfærdighed, fred og af humanitære årsager. Han understregede behovet for en fredskonference, der kan føre til oprettelsen af en palæstinensisk stat. Ministeren påpegede at det er uacceptabelt ikke at skelne mellem civile og militante og fremhævede nødvendigheden af at stoppe de militære operationer i Rafah. Han nævnte også nødvendigheden af at stoppe de ulovlige bosættelser på Vestbredden, da de er en hindring for fred. ”Spanien vil ikke acceptere volden og den måde, Israel behandler palæstinenserne på,” udtalte han.
    ‎ ‎ 
  • WHO-chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus oplyser i et opslag på X, at ingen patienter er blevet evakueret fra Gaza til behandling i udlandet siden 7. maj, efter at Rafah-grænseovergangen blev lukket. Over 10.000 palæstinensere i Gaza har brug for behandling i udlandet, herunder for kræft- og hjertesygdomme. Ghebreyesus understreger behovet for at muliggøre evakueringer gennem alle overgange.

 

Vold på den besatte Vestbred

  • Det israelske militær har taget otte palæstinensiske mænd til fange efter at have stormet Jalazone-flygtningelejren nord for Ramallah på den besatte Vestbred. Det israelske militær ransagede flere hjem og trak sig derefter tilbage.
    ‎ ‎ 
  • Israelske styrker har skudt tre palæstinensere under et angreb i Ramallah, hvoraf en palæstinensisk mand er i kritisk tilstand, rapporterer nyhedsbureauet Wafa.

 

Billede: Al Jazeera nyhedsdækning – Inde på Al-Aqsa hospitalet

 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.