Den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem har offentliggjort en dybdegående rapport, der dokumenterer umenneskelige forhold og brutal mishandling af tusindvis af palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Rapporten opfordrer til, at israelske fængsler nu betegnes som ”torturlejre”.

“Vi blev taget til Megiddo. Da vi stod af bussen, sagde en soldat til os: ‘Velkommen til helvede.'”

Sådan lyder vidnesbyrdet fra 45-årige Fouad Hassan, far til fem og boende i Qusrah i Nablus på den besatte Vestbred, som blev tilbageholdt i Megiddo-fængslet.

Dette citat indleder en ny rapport fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, der dokumenterer systematisk mishandling af palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Rapporten med titlen “Welcome to Hell: The Israeli Prison System as a Network of Torture Camps,” er baseret på vidnesbyrd fra 55 tidligere palæstinensiske fanger og afslører en virkelighed af ekstrem vold, tortur, ydmygelse, seksuel overgreb og systematisk mishandling.

Rapporten konkluderer at mishandlingen af palæstinensiske fanger kvalificeres som både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Rapporten fremhæver, at minister Itamar Ben Gvirs politikker har spillet en central rolle i disse overgreb, men understreger, at deres gennemførelse ikke ville være mulig uden aktivt eller stiltiende samarbejde fra hele det israelske system. Dette omfatter premierministeren, forsvarsministeren, juridiske “vagthunde” som justitsministeren, statsadvokaten og højesteret.

B’Tselems rapport dokumenterer, at over 9.000 palæstinensere, klassificeret som “sikkerhedsfanger,” i øjeblikket tortureres i israelske fængsler.

International lov forbyder tortur uden undtagelser, hvilket forpligter Israel til at efterforske og retsforfølge dem, der er ansvarlige for disse overgreb. Men rapporten pointerer, at når alle statslige instanser, inklusiv retsvæsenet, har været involveret i at støtte eller ignorere disse handlinger, er det usandsynligt, at Israel selv vil tage initiativ til retfærdighed.

Rapporten afsluttes med en opfordring til handling:

Vi appellerer til alle nationer og internationale institutioner om at gøre alt, hvad der står i deres magt, for øjeblikkeligt at sætte en stopper for de grusomheder, som Israels fængselssystem påfører palæstinenserne, og anerkende det israelske regime, der driver dette system, som et apartheidregime, der skal ophøre.

Radikale ændringer i fængselsprotokoller

B’Tselems rapport afslører, hvordan de israelske fængselsprotokoller er blevet radikalt ændret siden den 7. oktober 2023, hvilket har forværret de allerede kritisable forhold for de palæstinensiske fanger dramatisk. Disse ændringer inkluderer overbelægning, manglende adgang til grundlæggende faciliteter og en intensivering af fysisk og psykisk mishandling.

Ifølge rapporten fra B’Tselem er celler, der er beregnet til seks personer, nu ofte fyldt med op til 14 fanger. Denne overbelægning har skabt uholdbare og uhygiejniske forhold. Musa ‘Aasi, en fange beretter:

“Efter den 7. oktober 2023 blev vi regelmæssigt kollektivt straffet af fængselsadministrationen. Først øgede de antallet af fanger i hver celle fra seks til 14. Dette betød mindre privatliv og meget længere ventetid for at bruge toilettet i cellen. De nye indsatte måtte sove på gulvet, fordi der kun var tre køjesenge. Cellen havde et ulækkert toilet, der stank og ikke havde nogen dør.”

Ud over overbelægningen har ændringer i protokollerne også ført til en betydelig reduktion i fangernes adgang til sundhedshjælp. Vidnesbyrd beskriver, hvordan fanger lider af alvorlige sundhedsproblemer som frostskader på grund af manglende opvarmning og lægehjælp. Fouad Hassan, beretter:

“Vinduet havde ingen ruder. Fængselsadministrationen havde fjernet dem, og det var umuligt at lukke vinduet. Det var meget koldt. Jeg havde aldrig før frosset så meget. Jeg fik frostskader på mine fingre og tæer. De var hårde som sten, sprukne og blå.

Fangerne får ofte serveret utilstrækkelig og dårlig kvalitet af mad, hvilket fører til underernæring og yderligere svækkelse af deres helbred. Hisham Saleh, en fange beretter:

“Maden var forfærdelig, både i mængde og kvalitet. Vi fik portioner, der ikke ville mætte nogen. For det meste var maden rådden – for eksempel æggene og yoghurten. En gang, da en fange i cellen ved siden af bad om at bytte sin yoghurt, fordi udløbsdatoen var overskredet, straffede de alle indsatte i cellen: de pudsede hunde på dem, slog dem med køller, slæbte dem til badeværelset og bankede dem. Næste dag kunne jeg stadig se deres blod på gulvet.”

En anden væsentlig ændring i fængselsprotokollerne er den systematiske nægtelse af fangernes grundlæggende rettigheder. Familiebesøg og møder med advokater er blevet nægtet siden den 7. oktober, og fangerne er blevet isoleret fra omverdenen. Muhammad Salah, en fange beretter:

“I hele perioden med min tilbageholdelse mødtes jeg ikke med en advokat. Jeg så heller ikke mine forældre eller andre familiemedlemmer, fordi besøg blev helt aflyst. Vi var i fuldstændig isolation, afskåret fra verden og uvidende om, hvad der skete udenfor.”

Rapporten fremhæver også, hvordan religiøs praksis er blevet begrænset, og personlige ejendele systematisk konfiskeret. Ashraf al-Muhtaseb, en fange beretter:

“Det var under aftenbønnerne, og vagterne hørte nogen kalde til bøn. De kastede en chokgranat ind i vores celle og gik hurtigt til celle 1. De angreb alle i cellen, og vi hørte fangerne skrige. De bankede dem ubarmhjertigt i en halv time.”

Ifølge B’Tselem har den israelske fængselsadministration (IPS) organiseret rundvisninger for at fremvise de inhumane fængselsforhold og udstille den dehumaniserende behandling af palæstinensiske fanger. Vidnesbyrd og medieindberetninger viser ifølge B’Tselem, at besøgende nogle gange fik lov til at deltage i ydmygelserne, som er blevet en integreret del af det nye “regime”. Musa ‘Aasi beretter:

“Under besøgene forklarede de undertrykkelses- og torturmetoderne, der blev brugt mod os. De bragte dem ind i cellerne og tvang os til at holde hovedet nede, så vi ikke kunne se de besøgende. En gang fik vi at vide, at Ben Gvir selv var der. Disse ydmygende besøg varede mindst 40 minutter hver, og hele tiden måtte vi knæle. Nogle gange deltog de besøgende aktivt i ydmygelserne ved at råbe og bande ad os.”

Fysisk og Psykisk Mishandling

Ifølge rapporten bliver fangerne udsat for daglige tæsk, seksuelle overgreb, søvnmangel og andre former for tortur. Mishandlingen er ikke blot sporadisk, men derimod systematisk og konstant.

Mange vidnesbyrd beskriver, hvordan fanger bliver slået, sparket og mishandlet af fængselsvagter og medlemmer af særlige indsatsstyrker. A.H, en fange, beretter:

“De åbnede vores celledør og råbte, at vi skulle knæle. Så overfaldt de os og slog os. Hunden med mundkurv angreb os også. De sparkede og slog os med køller over hele kroppen, kaldte os ‘horeunger’ og ‘ludere.’ Det varede en halv time. Vores skrig fyldte fængslet. Nogle af os græd af smerte. De tvang os til at forbande Gud og vores mødre.”

Fangerne rapporterer om regelmæssige tæsk som en del af rutinen, hvor enhver anledning blev brugt til at udøve vold.

Udover den fysiske vold udsættes fangerne også for intens psykisk tortur. Søvnmangel er en almindelig metode, hvor fangerne bliver vækket midt om natten. Sami Khalili, en fange, beretter:

“For at forhindre os i at sove, spillede de ting på højttalere i timevis: råb, forbandelser, alle slags fløjter og andre forstyrrende lyde, og den israelske nationalsang.

Fangerne beskriver, hvordan de konstant blev holdt i en tilstand af angst og frygt. Khaled Abu ‘Ara, en fange beretter:

“Vi levede i frygt og panik. De eneste udtryk vi så på vagternes og specialstyrkernes ansigter var vrede og hævntørst. Selv under morgenopråb hånede de fangerne og rettede laserstråler mod dem. De ville bare have, at en fange åbnede munden, så de kunne overfalde ham, slå ham og knuse ham – Jeg afsonede 12 måneder i fængsel, der føltes som 12 års terror, vilkårlige handlinger mod fanger og daglig tortur, især efter 7. oktober.”

De psykologiske angreb inkluderer også ydmygelse og nedværdigelse. En fange fortæller, hvordan de blev beordret til at gø som hunde og blev hånet af vagterne. Sari Huriyyah, en palæstinenser med israelsk statsborgerskab beretter:

”Vi hørte fanger græde og skrige, mens vagterne slog dem. Vagterne råbte ordrer om at gø som hunde. Vi hørte nogle af fangerne faktisk gø efter at være blevet slået. Vagterne lo, selvfølgelig. Det var meget hårdt at høre og se.”

Rapporten dokumenterer også tilfælde af seksuel vold mod fangerne. Ifølge vidnesbyrd fra flere fanger bliver de udsat for seksuelle overgreb som en del af den systematiske mishandling. A.H. beretter:

“De tvang mig til at klæde mig af, tog mine bukser og undertøj af, og bandt min skjorte over mit hoved som en maske. Derefter slog de mig hårdt i testiklerne. Efter det løftede vagterne mig op og satte mig på metalrammen af en vask. De bragte to andre fanger og sagde til dem, at de skulle se, mens de slog mig. Jeg var stadig nøgen, og jeg kunne se dem gennem den tynde skjorte, der dækkede mit hoved. Vagterne trak i deres hår for at løfte deres hoveder og tvang dem til at åbne deres øjne for at se mig.”​

Rapporten fra B’Tselem dokumenterer også de tragiske dødsfald, der finder sted i israelske fængsler. Ifølge rapporten er mindst 60 palæstinensiske fanger døde i israelske fængsler siden den 7. oktober 2023. Mange af disse dødsfald mistænkes at være forårsaget af vold og forsætlig nægtelse af nødvendig medicinsk behandling. F.J., en fange beretter om den afdøde Arafat Hamdan, en anden fange:

“Vi kaldte på vagterne og bad dem tilkalde en læge, men de ignorerede os. –  Vi blev nødt til at trække ham bevidstløs til celledøren, så de kunne tjekke ham gennem den. Medicineren kunne ikke tjekke ham ordentligt. – De ignorerede vores advarsler om, at han var ved at dø.”​