Ifølge Al Jazeera blev mindst 45 palæstinensere brutalt dræbt og 249 andre såret søndag, da israelske luftangreb ramte en teltlejr for fordrevne palæstinensere vest for Rafah i det sydlige Gaza.
Angrebet fandt sted i Tal al-Sultan-kvarteret, som blev udpeget som et “sikkert område” af Israel. Tusindvis af palæstinensere har søgt tilflugt i lejren, efter at israelske styrker igangsatte en landoffensiv i Rafah tidligere på måneden.
Ifølge Middle East Eye udtalte Mohammad al-Mughayyir, en højtstående embedsmand ved civilforsvaret i Gaza, til AFP: “Vi så forkullede kroppe og lemmer i stumper og stykker … Vi så også amputerede, sårede børn, kvinder og ældre.” Disse
Øjenvidner fortalte Reuters, at telte “smeltede” efter bombardementerne, hvilket brændte folk levende. Videoer delt på sociale medier viste flammer, der rasede gennem teltlejren, mens desperate overlevende forgæves forsøgte at redde dem, der blev fanget i flammerne.
Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, skrev på X som at det var “endnu en rædsel i Gaza Ghettoen” og fordømte det som en åbenlys overtrædelse af international lov.
“Denne grusomhed og åbenlyse brud på international lov er uacceptabel. Folkemordet i Gaza vil ikke slutte uden eksternt pres: Israel skal stå over for sanktioner, retfærdighed, suspension af aftaler, handel, partnerskab og investeringer, samt udelukkelse fra internationale fora,” udtalte Albanese.
Den Palæstinensiske Røde Halvmåne rapporterede om en “tilstrømning af ofre med skader og forbrændinger” på deres felthospitaler.
ActionAid, en international humanitær organisation, udtrykte deres forargelse over angrebet og kaldte det “et ar på menneskehedens ansigt.” Organisationen bemærkede, at en af deres egne kolleger undslap med nød og næppe angrebet, efter at have forladt teltlejren dagen før.
Tidligt mandag erkendte Israel at flere civile blev dræbt i angrebet, men forsøgte at retfærdiggøre angrebet ved at hævde, at deres styrker havde målrettet en Hamas-base i Rafah. “Angrebet blev udført mod legitime mål i henhold til international lov, gennem brug af præcisionsvåben og baseret på præcise efterretninger,” udtalte den israelske hær.
På trods af det israelske militærs påstande, har angrebet udløst massiv kritik. For de mange familier, der har mistet deres kære, er disse indrømmelser blot endnu en legitimering af drab på uskyldige børn, kvinder og mænd.
De israelske luftangreb fandt sted to dage efter, at Den Internationale Domstol (ICJ) beordrede Israel til “øjeblikkeligt at stoppe sin militære offensiv i Rafah”.
Siden Hamas’ angreb på det sydlige Israel den 7. oktober, er over 36.050 palæstinensere blevet dræbt og 81.026 er blevet såret, ifølge sundhedsministeriet. Tallene inkluderer ikke de 10.000, der er registreret savnet.
Kilde: Al Jazeera og Middle East Eye
Billede: Nyhedsdækning – Al Jazeera