I de seneste uger har teltlejren “Rafah Garden” etableret sig på Københavns Universitet. Teltlejren er en protestlejr i solidaritet med Palæstina, og er organiseret af studenterorganisationen “Studerende mod Besættelsen”. Lejren har til formål at skabe opmærksomhed om situationen i Palæstina og kræve handling fra universitetets side.
Protestlejren har fået stor opbakning, og kort efter lejrens etablering er studerende strømmet til for at blive en del af bevægelsen. Blandt dem er Daniel, en 24-årig antropologistuderende, som Puls48 har talt med.
Daniel fortæller til Puls48, at han har mange grunde til at støtte bevægelsen: “Jeg vægter menneskerettigheder højt, er imod folkedrab og støtter undertrykte befolkningsgruppers ret til modstand.”
Daniels engagement blev for alvor vækket i teenageårene, da gentagne rejser til Israel åbnede hans øjne for virkeligheder, han tidligere ikke havde erkendt. På disse rejser blev han vidne til den systematiske udslettelse af palæstinensisk identitet, blandt andet manifesteret i omtalen af palæstinensere som “arabere” snarere end som palæstinensere. Han observerede de israelske bosættelser og adskillelsesmuren på de besatte områder samt palæstinensiske byer med rige historiske narrativer, som nu var frataget deres oprindelige navne. Endvidere blev det især tydeligt for ham, hvor omfattende dehumaniseringen af palæstinenserne var, særligt blandt familiemedlemmer, der havde gennemført deres værnepligt.
Selvom Daniel ikke personligt havde deltaget i undertrykkelsen, følte han en dyb skyld og skam over situationen. Denne skyldfølelse blev en stærk drivkraft for hans engagement i bevægelsen. Han uddyber: “Jeg føler mig forpligtet til ikke at tie, mens en etnisk udrensning finder sted. At jeg er jøde og delvist israelsk, gør det endnu vigtigere for mig at være her og vise, at jøder også kæmper for palæstinensernes rettigheder.”
En jødisk stemme mod besættelsen
Daniel mener, at det er afgørende for jøder at træde frem og tale imod Israels handlinger. “Propagandaen i Israel og i den vestlige verden fremstiller dette folkedrab som en religiøs krig, når faktum er, at det er det tragiske resultat af zionismens kolonialiseringsprojekt” siger han.
Han fremhæver vigtigheden af, at jøder benytter deres stemme til at gå imod denne propaganda og demonstrere, at kritik af Israel ikke er det samme som antisemitisme. Samtidig erkender han, at det for mange jøder er en udfordring at stå solidarisk med den palæstinensiske kamp for frihed på grund af potentielle konsekvenser fra deres bagland, som kan indebære fremmedgørelse og social isolation.
“Mange jøder, inklusiv mig selv, er imod den israelske besættelse. Det er vigtigt at vise, at modstanden mod Israel ikke er en modstand mod jøder,” siger han til Puls48.
Daniel forklarer videre, at hans jødiske baggrund giver ham en unik position i debatten. “Hvis folk anklager mig for antisemitisme, kan jeg sige, at jeg er jøde. Det er en form for superkraft, jeg kan bruge til at vise, hvor absurde disse beskyldninger er,” siger han.
Han tilføjer, at lejre og protester som denne ofte bliver kaldt antisemitiske, selvom jødiske kollektiver ofte er involveret i organiseringen. “Det er vigtigt for folk, der har dette privilegium, at træde frem og bruge det. Især fordi dem, der kommer fra den arabiske verden, er sårbare over for angreb baseret på beskyldninger om antisemitisme,” forklarer han.
Han deler sine erfaringer med familiemedlemmer, der ofte adopterer den samme retorik som den israelske regering. “De påstår, at enhver form for kritik af Israel er antisemitisk, og at dem, der deltager i protester, hader jøder og ønsker vores udryddelse. Min tilstedeværelse og deltagelse beviser, at dette narrativ ikke holder vand,” siger han.
En lejr for forandring
Pressemeddelelsen fra “Studerende mod Besættelsen” fremhæver, hvorfor de har valgt at slå teltlejr op på universitetet. “Vi ønsker at sætte fokus på det eskalerende folkedrab i Palæstina og rejser i den forbindelse en række krav til Københavns Universitet,” står der.
De studerende kræver blandt andet, at universitetet trækker sine investeringer fra virksomheder, der profiterer på besættelsen, og afslutter samarbejdet med israelske akademiske institutioner. Lejren er åben for alle studerende og ansatte fra landets uddannelsesinstitutioner, og har fået støtte fra både studerende og ansatte, som føler solidaritet med det palæstinensiske folk.
Daniel fortæller, at han har mødt mange fantastiske mennesker i lejren, og at han aldrig har oplevet nogen form for antisemitisme der. “Jeg kendte ingen her før, og jeg har mødt mange virkelig rare mennesker,” siger Daniel til Puls48. “Jeg har aldrig følt nogen form for frygt ved at sige, at jeg er jøde. Hvilket jo selvfølgelig skyldes, at det absolut ikke er et antisemitisk miljø,” tilføjer han.
Kontroverser og reaktioner
Protestlejren har dog ikke været uden kontroverser. Den 6. maj kritiserede den studenterpolitiske organisation “Konservative Studerende” lejrens tilstedeværelse på campus som værende antisemitisk i et opslag på Instagram.
Jonathan Keren-Klaris, en dansk-israelsk studerende på Mellemøststudier, kritiserer denne beskyldning i en artikel i Uniavisen den 8. maj. “Dette underminerer antisemitismens historiske og nutidige alvorlighed,” skriver han og understreger, at han i sit besøg i teltlejren ”hverken visuelt eller retorisk”, har oplevet antisemitisme eller mærket ”utrygheden for jødiske studerende”.
Jonathan Keren-Klaris udviser uenighed med flere af de krav, som arrangørerne af lejren har fremstillet, men advarer samtidig mod at misbruge begrebet antisemitisme i politiske diskussioner.
Nogle har beskrevet kampråb fra lejren omkring intifada som truende, mens Ingrid Larsen, en af de presseansvarlige fra “Studerende mod Besættelsen,” har understreget overfor DR, at de ikke opfordrer til vold. Hun har forklaret, at “intifada” på arabisk betyder “at ryste af sig”, og at dét, som de gerne vil ryste af sig, er besættelsen.
På trods af kontroverserne fortsætter Daniel og andre aktivister deres kamp for palæstinensiske rettigheder. Daniel håber, at hans deltagelse kan være med til at fremme en mere nuanceret forståelse og vise, at det er muligt at være både jøde og kritisk over for Israels politik.
Støtte fra jødiske fællesskaber
En vigtig stemme i debatten er “Jøder for Retfærdig Fred (af 5784)”, en organisation, der arbejder for frihed, lige rettigheder og demokrati for alle. Den 8. maj udtrykte de deres støtte til de studerende på Københavns Universitet og verden over, der opfordrer til frasalg og boykot som en måde at lægge pres på Israel for at stoppe de fortsatte angreb på det palæstinensiske folk.
“Vi støtter de studerende i at udøve deres demokratiske ret til at ytre sig og forsamles,” siger de i en udtalelse på Instagram. De anerkender frasalg af investeringer og boykot som legitime, ikke-voldelige protestformer, der kan være centrale elementer i fredelig modstand.
Organisationen er bekymret over, at studenterbevægelsens protester bliver blandet sammen med antisemitisme og terrorisme uden belæg. “Legitim kritik af den israelske stat og dens handlinger kan ikke kategoriseres som had mod jøder, og fredelige protester skal ikke sammenlignes med terrorisme,” understreger de.
De advarer mod brugen af politivold mod demonstranterne, og afviser de mange forsøg på at skrive jødiske studerendes engagement ud af fortællingen om disse protester, hvilket de mener, er med til at legitimere falske anklager om antisemitisme.
“Vi opfordrer Københavns Universitet til at imødekomme Studerende mod Besættelsens krav,” afslutter de.
Udtalelser fra jødiske aktivister
Den 6. maj holdt Tara Adler en tale for teltlejren, hvor hun reflekterede over sin families historie og sin egen rejse som aktivist. “Hele mit liv har jeg lyttet til historierne om, hvad min familie oplevede under Anden Verdenskrig. Om mine familiemedlemmer, der blev transporteret fra den ene koncentrationslejr til den anden.”
Hun understregede i sin tale vigtigheden af solidaritetsarbejde, og opfordrede folk til at stå sammen og beskytte hinanden. “Vi skal være villige til at sætte os selv på spil nogle gange, men vi skal også huske at beskytte hinanden,” sagde hun og tilføjede, “Jeg vil glædeligt komme, og jeg er taknemmelig for alt, hvad I gør. Jeg ser frem til at støtte jer på enhver måde, jeg kan. Og jeg er sikker på, at mange andre også vil gøre det samme.”
Jonathan Ofir holdt også en tale den 6. maj, hvor han fremhævede, hvordan jøder ofte er overrepræsenterede i sådanne protester, og hvordan anklager om antisemitisme mod disse protester er grundløse. “Det er en åbenlys løgn, at disse protester er antisemitiske. De er en politisk protest mod Israel og dets handlinger og mod universiteternes medansvar,” sagde han.
Jonathan påpegede, at danske universiteter også er involveret i Israels handlinger gennem investeringer i virksomheder, der opererer i israelske bosættelser, og understregede vigtigheden af fortsatte protester.
“Dette er en meget alvorlig sag for os som jøder. Det burde være en meget alvorlig sag for enhver person, uanset om de er jøder eller ej, og selvfølgelig er det mest en alvorlig sag for palæstinensere, der bliver slagtet i hundredvis, tusindvis og titusindvis,” sagde han.
Jøder og zionismen
Tilbage til Daniel i protestlejren, som også retter kritik imod dem, der taler på vegne af alle jøder, både i Israel og Europa. “Det gør mig virkelig vred, når Israel taler på vores vegne og påstår, at de gør det for vores sikkerhed. Ikke i mit navn. Dette bliver ikke gjort i mit navn,” siger han.
Han påpeger, at i Europa er det ofte ikke-jøder, der gør det samme, og at disse personer normalt selv er antisemitiske. “Det gør mig virkelig vred, fordi det kan føre til antisemitisme, da man essentielt kategoriserer en hel gruppe mennesker, som om hver jødisk person er enig med, hvad Israel gør, hvilket ikke er tilfældet,” forklarer Daniel.
I forlængelse af dette fremhæver han endvidere, at der er mange jøder, både udenfor og i Israel, som er imod zionismen og Israels politik. “Der er mange jødiske forskere og aktivister, som har været meget vokale mod, hvad Israel gør, længe før den 7. oktober,” fortæller Daniel og nævner blandt andre Noam Chomsky og Ilan Pappe.
Til slut opfordrer Daniel dem, der taler på vegne af jøder uden at have den nødvendige baggrundsviden, til at søge mere information og dialog. “De bør studere og tale med anti-zionistiske jøder for at få en bedre forståelse,” siger han. Han nævner, at der i Danmark er en aktiv gruppe af anti-zionistiske jøder, som modigt arbejder for at fremme en nuanceret debat.
For Daniel handler det nemlig om at skabe et rum for ikke-voldelige løsninger og give plads til og forstærke palæstinensiske stemmer. “Vi skal give plads til ikke-voldelige tilgange, fordi vold kun opstår, når alle andre metoder har fejlet.”, afslutter han.
