Kashif Ahmad er en dansk politiker fra Radikale Venstre og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, som har valgt at bruge sin stemme til at støtte Palæstina og tale for menneskerettigheder. Dette har imidlertid ikke været uden konsekvenser.
I et interview med Puls48 deler Kashif sine oplevelser med chikane, had og de udfordringer, han møder på grund af sin støtte til Palæstina. Puls48 har set mange af de hadbeskeder, som Kashif har modtaget.
En bølge af had og chikane
Kashif beskriver, hvordan hans holdninger til støtte for Palæstina har ført til en bølge af hadske og aggressive beskeder, især på sociale medier.
Siden oktober 2023 har han oplevet en massiv modstand, hvor folk, nærmest koordineret, går imod ham uanset emnet for hans opslag. “Især på de sociale medier bliver jeg mødt med en koordineret og massiv bølge af hadske og aggressive kommentarer, uanset hvad jeg skriver om,” siger Kashif. Han tilføjer, at han ofte bliver beskyldt for at være Hamas-tilhænger, antisemit eller jødehader, uanset hvad han skriver om. Kashif beskriver, hvordan selv budskaber om fred og våbenhvile ofte bliver mødt med vrede og chikane, der fjerner fokus fra hans egentlige budskab.
Derudover har Kashif modtaget privatbeskeder: “Du er en skændsel for det danske samfund. Rendyrket jødehad.” En anden besked lyder: “Nej, du er ikke dansk og vil aldrig blive dansk, uanset om du er født i Danmark af importerede immigranter.”
De konstante angreb har til tider tvunget ham til at holde igen med sine udtalelser og tage pauser fra at skrive om Palæstina for at beskytte sin mentale sundhed og give sig selv et pusterum. Kashif beskriver, hvordan han har lært at filtrere og ignorere de hadske beskeder, men intensiteten af hadet kan til tider blive overvældende.
“Der har været tider, hvor chikanen og de hadefulde beskeder har været så massive, at jeg i gåseøjne har måttet tage en pause fra at skrive om Palæstina for at få et pusterum,” forklarer Kashif, “selvom jeg har lært at filtrere og se bort fra det, har der alligevel været perioder, hvor jeg har holdt mig tilbage og ikke skrevet om det for at skabe et pusterum, når det bliver så gennemgående uanset hvad man skriver.”
At stå fast trods modstand
Trods den massive modstand har Kashif valgt at fortsætte sin indsats for Palæstina. Han mener, at det er hans ansvar som politiker at tale om lighed, frihed og menneskerettigheder, uanset konsekvenserne. Kashif erkender, at det er en svær beslutning, men insisterer på, at det er det rigtige at gøre.
“Jeg har insisteret på at tale højt om Palæstina, fordi jeg synes, at der er for få, der gør det. Jeg mener, det er det rigtige at gøre, og jeg kan godt se, at det skaber reaktioner og deler vandene,” siger Kashif. “Personligt har det for mig som politiker været et valg, om jeg skal deltage i denne debat eller ej, fordi jeg mener, det er mit ansvar at tale om lighed, frihed, undertrykkelse og menneskerettigheder, uanset hvem det er og hvem det måtte berøre.”
Kashif argumenterer for, at samfundet skal have en ensartet tilgang til at støtte personer, der modtager chikane for deres politiske holdninger. Der bør ikke være dobbeltstandarder afhængig af emnet. Han påpeger, at den nuværende debatkultur, især på sociale medier, er syg og domineret af hadske og racistiske kommentarer.
Kashif mener, at det er essentielt at udvise politisk mod og forblive tro mod sine principper, uanset hvilke konsekvenser det måtte have. Han forklarer, hvordan han ofte overvejer nøje, hvad han deler på sociale medier, men at han stadig føler en stærk nødvendighed for at udtale sig om Palæstina.
“Jeg synes, det er vigtigt at stå fast på nogle principper, som man mener er værd at kæmpe for, uanset hvem målet måtte være,” siger Kashif. “Til sidst vil jeg sige, at ni måneder er rigtig lang tid, men det er også skræmmende, hvis vi bliver trætte af at ytre os, tale og skrive om det her, når man tænker på konsekvenserne for de folk, der er fanget i det.”
Kashif afslutter med at understrege vigtigheden af fortsat opmærksomhed på situationen i Palæstina og det internationale samfunds rolle i at sikre retfærdighed og menneskerettigheder for alle.
“Jeg mener, at man skal tage sit ansvar alvorligt og have politisk mod til at sige fra, samt opretholde standarder, der gælder uanset om det drejer sig om Ukraine, Palæstina, Congo eller Sudan,” siger han. “Der burde ikke være forskel. Liv er lige meget værd, uanset hudfarve, etnicitet, religion og uanset hvilken konflikt der er tale om”.
