Israels krig mod Gaza

Massakre i Gaza: Israelske angreb på FN-skoler dræber mindst 30 palæstinensere

Puls48

Udgivet af: Mohammad Hdr

Israelske luftangreb på to FN-skoler i Gaza City, der husede fordrevne palæstinensere, har resulteret i 30 dræbte.

Israelske luftangreb på Hassan Salameh og al-Nasr skolerne i den vestlige del af Gaza City, som fungerede som tilflugtssteder for fordrevne, har dræbt mindst 30 palæstinensere, hvoraf størstedelen er børn og såret mange.

Dr. Marwan al-Hams, direktør for hospitalerne i Sundhedsministeriet i Gaza, oplyser, at 80 procent af de dræbte og sårede er børn. Civilforsvaret i Gaza bekræfter også, at de fleste ofre er børn.

Ifølge Middle East Eye beskrev Mahmoud Bassal fra civilforsvaret angrebet som “en massakre i enhver forstand af ordet” og beskrev scenerne som “svære og tragiske”.

Nebal Farsakh fra Palestine Red Crescent Society (PRCS) udtalte ifølge Al Jazeera, at angrebene viser, at der ikke er nogen sikre steder i Gaza. “Disse skoler husede fordrevne civile, og nu er de blevet tvunget til at flygte igen,” sagde hun.

I en video delt af Middle East Eye på Instagram ses medlemmer af civilforsvaret og den Palæstinensiske Røde Halvmåne (PRCS) der haster sårede, herunder børn til hospitalet efter angrebene.

Angrebene følger et mønster af israelske angreb på skoler i Gaza.

Lørdag bombede den israelske hær Hamama-skolen i Sheikh Radwan-kvarteret i Gaza City, hvilket resulterede i 17 dræbte og 60 sårede.

Derudover angreb den israelske hær Dalal Mughrabi-skolen i Shujayea-kvarteret i Gaza City torsdag, hvor 15 palæstinensere blev dræbt og 40 såret.

Gaza regeringens mediekontor udtaler i en pressemeddelelse, at den israelske hær med angrebet på de to skoler har bombet 152 skoler siden den 7. oktober. Antallet af dræbte i disse angreb overstiger mere end 1.040 palæstinensere.

Israelske påstande

Den israelske hær hævder, at skolerne blev brugt af Hamas til militære formål, men har ikke fremlagt beviser for disse påstande. De israelske påstande om, at Hamas bruger civile bygninger som militære baser, er aldrig blevet underbygget, udtaler Al Jazeeras korrespondent Hamdah Salhut.

“Vi ser gang på gang civile blive såret eller dræbt uden varsel,” sagde Salhut. Hun fortsatte: “Den israelske hær siger, at deres angreb bruger præcise våben for at minimere skade på civilbefolkningen og at de gør alt, hvad de kan for at beskytte civile på jorden. Vi ved, at det simpelthen ikke er sandt, fordi 80 procent af de dræbte er børn.”

Hun tilføjede: “Vi har gentagne gange hørt påstande fra det israelske militær om, at Hamas bruger religiøse bygninger, civil infrastruktur, skoler, hospitaler, moskeer og kirker som militære kommandocentraler og hovedkvarterer. Men ikke en eneste gang har vi modtaget beviser, fotos eller efterretninger, som det israelske militær fortsat henviser til.”

De israelske angreb udgør krigsforbrydelser

Kenneth Roth, professor ved Princeton School for Public and International Affairs og tidligere direktør for Human Rights Watch (HRW), mener, at de israelske angreb udgør krigsforbrydelser.

“Hvis 80 procent af ofrene er børn, var det ikke et proportionalt angreb. Så det er ligegyldigt, om der var et par Hamas-krigere eller hvad den israelske hær hævder. Når man dræber så mange civile, er resultatet uforholdsmæssigt stort, og det er en krigsforbrydelse,” udtalte Roth ifølge Al Jazeera.

Han henviste til tidligere hændelser, hvor Israel hævdede at have fundet Hamas-tilstedeværelse i civile bygninger uden at kunne fremlægge beviser.

“For få dage siden, da Israel dræbte to Al Jazeera-journalister, sagde de, at de angiveligt var Hamas-medlemmer, selvom der overhovedet ikke er nogen beviser for det,” sagde han til Al Jazeera.

“De fleste husker, da Israel invaderede al-Shifa hospitalet, fordi der angiveligt var en Hamas-kommandocentral. Beviserne de fremviste var patetiske – et par rifler og en tunnel, der viste sig at være bygget af Israel,” udtalte Roth.

Han understregede også, at selv hvis de israelske påstande var sande, er et af kravene i den internationale humanitære lov, at angriberen har pligt til ikke at fortsætte, hvis skaden på civile vil være uforholdsmæssig stor, selv hvis målet er militært.

 

Kilder: Al Jazeera, Middle East Eye, Gaza regeringens mediekontor.

Billede: Sociale medier

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg

Debatindlæg

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.