Israels forbrydelser mod det palæstinensiske folk har nået usete højder. Det internationale samfund står over for spørgsmålet om, hvorvidt Israel fortsat kan være medlem af FN, eller om eksklusion bør finde sted. Israel har i årtier ført en politik præget af besættelse, apartheid og folkedrab, hvilket har ført til tusindvis af dræbte, omfattende ødelæggelser og tvangsfordrivelse af palæstinenserne. Disse handlinger er i strid med FN’s grundlæggende principper om menneskerettigheder, fred og sikkerhed. Hvis FN ikke handler, truer det organisationens rolle som garant for international ret.
Israels forbrydelser mod det palæstinensiske folk
Israels handlinger i Gaza og de besatte palæstinensiske områder er gentagne gange blevet fordømt af FN, menneskerettighedsorganisationer og Den Internationale Domstol (ICJ). Amnesty International og Human Rights Watch har dokumenteret, at Israels politik opfylder kriterierne for både apartheid og folkedrab. Eksempler på forbrydelserne omfatter:
Systematiske angreb på civile områder: Hospitaler, skoler og FN-tilflugtssteder bombes af israelske styrker, hvilket resulterer i tusindvis af dræbte og sårede civile.
Blokaden af Gaza: Den humanitære blokade har ført til en total økonomisk og social kollaps. Befolkningen mangler adgang til basale fornødenheder som vand, medicin og elektricitet.
Massive ødelæggelser: Israels angreb på Gaza har dræbt over 48.000 palæstinensere og såret mere end 110.000, mens store dele af Gaza er blevet udslettet. Infrastruktur, hospitaler og boligområder er lagt i ruiner.
Disse handlinger opfylder FN’s definition af folkedrab, som blandt andet omfatter fysisk ødelæggelse og skabelsen af livsbetingelser, der kan føre til udslettelse af en befolkningsgruppe.
Israels forbrydelser er i direkte konflikt med FN’s charter, som i artikel 1 og artikel 55 fastslår, at organisationens mål er at fremme fred og beskytte menneskerettigheder. Artikel 6 giver mulighed for at ekskludere medlemslande, der gentagne gange overtræder disse principper. På trods af adskillige resolutioner, der fordømmer Israels handlinger, er ingen af dem blevet håndhævet. FN risikerer derfor at undergrave sin troværdighed, hvis Israels overtrædelser fortsat ignoreres.
Sammenligning med Sydafrika under apartheid
En relevant historisk parallel findes i FN’s behandling af Sydafrika under apartheidstyret. FN’s Generalforsamling begyndte i 1960’erne at vedtage resolutioner, der fordømte apartheidregimet. Sydafrika blev i 1974 nægtet retten til at deltage i Generalforsamlingen og blev udsat for sanktioner, boykot og politisk isolation. Denne internationale modstand bidrog væsentligt til regimets sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne.
Ligesom Sydafrika bygger Israels politik over for palæstinenserne på systematisk diskrimination og undertrykkelse. Amnesty International og andre organisationer har sammenlignet Israels behandling af palæstinensere med apartheid, hvor befolkningsgrupper holdes adskilt og udsættes for forskelsbehandling. FN må reagere konsekvent og anvende de samme principper, som det gjorde mod Sydafrika, hvis det skal bevare sin troværdighed.
Politisk modstand og geopolitiske interesser
Trods klare beviser på menneskerettighedskrænkelser nyder Israel stærk politisk støtte fra især USA og flere EU-lande. Denne støtte har blokeret FN’s mulighed for at tage juridiske og politiske skridt mod Israel, hvilket afspejler en alvorlig dobbeltmoral i international politik. Økonomiske og geopolitiske interesser vægtes højere end beskyttelsen af menneskerettigheder, hvilket underminerer FN’s principper.
Det er dog værd at bemærke, at også Sydafrika havde internationale allierede under apartheid. Først efter stærkt pres fra aktivister og civilsamfund blev sanktioner og boykot gennemført, hvilket førte til forandringer.
Nødvendigheden af handling
Israel har gentagne gange vist, at det ikke har nogen intention om at respektere international ret eller menneskerettigheder. Tværtimod har landet trukket sig fra FN’s Menneskerettighedsråd og nægter at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Eksklusion af Israel fra FN vil sende en klar besked om, at ingen nation kan ignorere internationale normer uden konsekvenser. Det vil også markere en skærpelse af FN’s håndhævelse af folkeretten.
Alternativt risikerer FN at svække sin egen position i fremtidige krige, hvis organisationen ikke er villig til at tage konsekvente skridt. Ved at handle beslutsomt kan FN genoprette sin troværdighed og vise, at det fortsat er en vogter af international ret og retfærdighed.
