Men hvad betyder formuleringen egentlig? “Et område ved Middelhavets østlige bred” kan i princippet dække alt fra Tyrkiets sydkyst til det nordlige Egypten – en enorm geografisk strækning.
Formuleringen siger intet om store dele af det besatte Palæstina, og dermed ikke de områder, som ifølge FN, internationale organisationer og et flertal af verdens lande udgør det besatte Palæstina. Det er ikke en forklaring – det er en omskrivning. Endda en enormt forvirrende en.
Ifølge Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, som den 3. april offentliggjorde deres svar vedrørende underteksten til skiltet på Palæstinas Plads, er den “forklarende og faktuel”. Desuden henviser de til, at det siden 2009 har været praksis i Københavns Kommune at tilføje forklarende tekster til nye vej- og pladsnavne. Det ved vi godt. Men netop i dette tilfælde burde politikerne have fravalgt det – fordi den såkaldte forklaring gør mere skade end gavn.
Lad os være ærlige: Denne undertekst forklarer intet – den udvisker. Den vælger bevidst at omtale Palæstina som “et område”, hvilket i sig selv er dybt kontroversielt. Det er en formulering, der benægter eksistensen af et folk, en historie, en nation og en identitet. Det er ikke information – det er forvrængning.
Lad os starte ved det faktuelle, som politikerne ynder at henvise til: Danmark anerkender ikke Palæstina som stat. Det er udenrigspolitik. Og kommuner i Danmark fører ikke udenrigspolitik. Men det gør underteksten.
Når man aktivt vælger at formulere Palæstina som “et område”, så er det en udenrigspolitisk markering – uanset hvad kommunen hævder.
Navngivningen af Palæstinas Plads var aldrig en udenrigspolitisk handling. Det var, og er, en lokal, kulturel og social anerkendelse af danskere med rødder i Palæstina. En befolkningsgruppe, der bor her, lever her, har rødder her, og som kommunen har ønsket at anerkende med navnet. Det gør underteksten så meget desto værre, da det netop er her, det fulde hykleri afsløres:
Hvis navngivningen ikke er udenrigspolitisk, hvorfor har kommunen så skrevet en undertekst, der tydeligvis forsøger at afmontere en udenrigspolitisk tolkning?
Hvad er det egentlig, der forsøges at forklares med ordene “et område ved Middelhavets østlige bred”? Det er hverken præcist, informativt eller neutralt. Det er en aktiv reduktion. Et valg om at fjerne alt, der kunne tolkes som værende kulturel, historisk eller menneskelig betydning – og lade kun en flad, udvandet geografisk henvisning stå tilbage. Det er en sproglig flugtvej.
Politikerne vil gerne sige: “Se, vi anerkender jer.” Men i samme åndedrag skriver de: “Vi tør bare ikke sige, hvem I er.”
Man anerkender det palæstinensiske folk i Danmark, men nægter at anerkende, at Palæstina er mere end et ubestemt “område”.
Underteksten kunne lige så vel have været: “Navngivet efter noget, vi ikke tør sige højt.”
Så lad os være tydelige: Der er intet “forklarende” over at skjule, hvad Palæstina er. Underteksten er ikke bare vag og diffus – den er dehumaniserende.
For hvad sker der, når en hel befolkning, en identitet og en nation omskrives til en løs geografisk retning?
Det er en indirekte måde at sige: Det, som I er – det findes ikke. Det må ikke nævnes. Det må ikke anerkendes. Det må kun beskrives i abstrakte vendinger uden betydning.
Det er at tage stemme og tilstedeværelse fra et folk, midt i det, der skulle være deres symbol på netop anerkendelse.
Underteksten til Palæstinas Plads bør fjernes.
Ikke justeres.
Ikke forklares.
Ikke omskrives.
For der står allerede, hvad der skal stå: Palæstinas Plads.
Det rummer alt. Det er præcist. Det er meningsfuldt. Det er menneskeligt.
Alt andet er en sproglig fornægtelse forklædt som fakta.
Opdatereret 16.04.2025
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bakker nu op om at fjerne den undertekst, der siden 2. april har stået på skiltet på Palæstinas Plads. Læs mere
