Nyheder

Tyskland igen trukket i retten for våbensalg til Israel

Puls48

Udgivet af: Anna Askjær

Tyskland trækkes igen i retten grundet deres fortsatte diplomatiske og økonomiske støtte til Israel. Landet er aktuelt anklaget for at overtræde Folkedrabskonventionen og international lovgivning ved FN’s domstol.

Den nye sag vil blive ført ved den tyske landsretten, hvor der sigtes mod at få dommerne til at udstede en akut kendelse, der pålægger den tyske regering at stoppe al våbenhandel med Israel.

Tyskland er det land, der efter USA, leverer flest våben til Israel.

Sagen bliver rejst af fire menneskerettighedsorganisationer på vegne af en gruppe palæstinensere fra Gaza, der frygter for deres liv og lider under kollektiv straf af Israel.

“Det er rimeligt at tro, at den tyske regering overtræder våbensalgsloven, Geneve-konventionerne og forpligtelserne i henhold til Folkedrabskonventionen – forpligtelser, som Tyskland har vedtaget,” lyder det i en udtalelse fra European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR), der står i spidsen for anklagen.

En af de palæstinensere, som sagen bliver ført på vegne af, udtaler: “Alle mine fem børn blev dræbt, da Israel angreb den flygtningelejr, vi opholdt os i, efter at have flygtet fra nord. Tyskland skal stoppe med at sende våben til denne krig. Ingen mor bør lide et så grusomt tab.”

ECCHR’s generalsekretær, Wolfgang Kaleck, udtalte, at international lov og menneskerettigheder er fundamentale. De udgør grundlaget for den ide, at Tysklands udenrigspolitik er regelbaseret og respekterer menneskerettigheder. Tyskland kan ikke være loyal over for disse værdier, hvis de eksporterer våben til en krig, der åbenlyst overtræder international lovgivning.

Kilde: The Guardian 

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.