I sidste uge, den 17. maj, kom vores borgerforslag ‘Danmark har pligt til at forhindre folkedrab’ op til 1. behandling i Folketinget.
Borgerforslaget behandles som et beslutningsforslag med to behandlinger: en første debat, derefter udvalgsbehandling, og til sidst en anden og sidste behandling med afstemning.
Allerede ved den første debat blev det klart, hvordan landet lå:
Kun tre partier til venstre for regeringen (Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre) vil stemme for, at Danmark skal anerkende risikoen for folkedrab i Gaza. Ikke engang SF vil stemme for – de vil hverken stemme for eller imod. Alle regeringspartier og dem til højre vil stemme imod.
Man kunne analysere hver enkelt påstand fra modstanderne, men tidligere på måneden hørte vi udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sige, at risikoen for krigsforbrydelser skal “vejes op mod” danske interesser. “Jeg undskylder meget for det, men this is real life. At vi indgår i et F-35-program, som er af central betydning for dansk sikkerhed. Altså det er det,” sagde han i et interview med dagbladet Information. Med andre ord vejer “sikkerhed” og store økonomiske interesser tungere end 15.000 dræbte børn i Gaza. Real life, man.
I Folketingets officielle debat blev borgerforslaget dog anfægtet på en mere sofistikeret måde – ved at anfægte nogle formuleringer i forslaget, som man mente ikke var helt korrekte. Først betragtede jeg dette som ‘flueknepperi’, men blev gjort opmærksom på, at udtrykket betyder at anfægte småting, der faktisk ikke er korrekte. Her var der tale om forkert henvisning til ting, der faktisk var korrekte, altså ‘gaslighting’.
Det mest sofistikerede eksempel på denne gaslighting kom fra Venstres formand for Udenrigspolitisk Udvalg, Michael Aastrup Jensen (MAJ). Flere modstandere henviste til hans udlægning som basis for deres egne påstande om, at borgerforslaget ikke kunne støttes. Lad os derfor se, hvad han sagde:
”I forhold til den det konkrete borgerforslag, og hvorfor vi fra Venstres side ikke kan støtte det, så er det ikke fordi vi ikke synes at man skal gøre alt, hvad man kan for at forhindre folkedrab, for selvfølgelig skal man det. Men det er fordi, når man går ind og læser borgeforslagets allerede første ord, så er det, at de kommer med en påstand som jeg ikke er enig i. Nemlig at førende FN eksperter og internationale juridiske eksperter skulle have konkluderet, at Israel var i gang med at forberede og, ikke mindst, gennemføre folkedrab i Gaza.”
“Og nu er det ikke fordi, jeg skal påstå, at jeg er den store juridiske ekspert i det internationale retsvæsen, så lad os da hellere lytte til en, der faktisk er det – faktisk måske hende, der var præsident for den internationale domstol, da de faktisk lavede den foreløbige kendelse – nemlig Joan Donoghue, som til BBC’s Hardtalk for ca. en måneds tid siden faktisk blev spurgt om præcis det her. Og hvor hun jo tydeligt klargjorde, at det, som nogen har været ude og sige i forhold til hvad kendelsen var, den foreløbige kendelse var, er forkert antaget. Jeg gentager lige igen – forkert antaget. Og at domstolen ikke har konkluderet, om Israel var i gang med, eller er i gang med, at forberede et folkedrab i Gaza. Så hvis ikke vi lytter til hende, der rent faktisk var præsident for retten, da de lavede den foreløbige kendelse, hvem skulle vi så lytte til?”
“Derfor er jeg rigtig ked af, at der står det, der står i borgerforslaget. Fordi det så jo ikke er faktuelt set korrekt – i hvert fald ikke i forhold til præsidenten for den internationale domstol.”
“Men samtidig så er jeg jo enig i hele præmissen i borgerforslaget – nemlig at selvfølgelig skal vi aldrig acceptere folkedrab.”
MAJ lavede en salat af fejlslutninger. Det er vigtigt at skille elementerne her: MAJ påstod, at udsagnet ”FN-eksperter og internationale juridiske eksperter skulle have konkluderet, at Israel var i gang med at forberede og gennemføre folkedrab i Gaza” var forkert. Men det var ikke forkert. Vi har listet 11 eksempler og kunne finde mange flere, der støtter denne påstand. Det betyder ikke, at alle er enige, men det gør ikke udsagnet forkert.
Med andre ord, MAJ taler usandt.
Men nu vil MAJ styrke sin fejlagtige fremstilling, ved at henvise til et interview med ICJ fhv. præsident Joan Donaghue, men vores borgerforslag blev skrevet før Sydafrika indgav sin begæring til ICJ om at indlede en sag imod Israel for folkedrab. Borgerforslaget blev officielt sat i gang den 16. januar, inden ICJ afgav sin første kendelse og ordre til Israel om at afstå fra handlinger, der ville udgøre “uoprettelig skade” på palæstinensernes rettigheder til at blive beskyttet mod folkedrab.
Derfor kan ICJ-kendelsen ikke overskrive, hvad vi allerede har skrevet og begrundet.
Men MAJ ville ikke engang henvise til den omfattende kendelse fra ICJ – nej, han vil henvise til et interview i BBC, som angiveligt skulle modsige, hvad folk går og tror ICJ havde sagt.
MAJ citerer dommeren Donoghue for angiveligt at sige, at “det som nogen har været ude og sige ifht. hvad kendelsen var, den foreløbig kendelse var, er forkert antaget,” og han gentog dramatisk: “forkert antaget.”
Men hvad sagde Donoghue egentlig i det interview?
Donoghue henviste til en opsummering, som nogle havde brugt omkring ordene ”plausibel” og ”folkemord”, ord som indgik i kendelsen, en såkaldt ”shorthand” forkortelse, hvor de betegnede det som et ”plausibelt folkedrab”.
Donoghue forklarede, at ICJ “havde ikke besluttet – og her er det noget som jeg ofte retter det som der bliver sagt i medierne… at påstanden om folkedrab var plausibelt”.
Dog fortsætter hun: “[ICJ] har derimod understreget i ordren [til Israel], at der var risiko for uoprettelig skade til palæstinensernes ret til at blive beskyttet fra folkedrab. Men den forkortelse, som ofte fremkommer, at der er en plausibel sag om folkedrab, det er ikke det, som retten havde besluttet.”
Med andre ord er det en formulering, der blev anfægtet – men lad os gentage det, som retten alligevel har understreget efter dommerens eget udsagn:
”Der var risiko for uoprettelig skade til palæstinensernes ret til at blive beskyttet fra folkedrab.”
Det kan være noget forvirrende for mange med disse formuleringer, men sætningen ovenfor understreger, at der er risiko for folkedrab.
Tilbage til MAJ – han gik ikke ind i detaljer, men understregede blot: ”forkert antaget”.
Men på hvilken måde er det forkert antaget? Og er det så nok til at anfægte den centrale pointe, som blev understreget af Donoghue? Svaret er nej. MAJ har igen ledt os på afveje og misrepræsenteret dommerens pointe ved selektiv citering, angiveligt for at præcisere tingene, men i virkeligheden for at misrepræsentere dem.Herfra gik MAJ videre med endnu en stråmand:
”at domstolen ikke har konkluderet, om Israel var i gang med, eller er i gang med, at forberede et folkedrab i Gaza.”
Men det er der ingen saglige personer, som påstår. Retten har lavet en foreløbig kendelse, fordi selve sagen forventes at tage flere år at afgøre endeligt, om der er tale om folkedrab eller ej. Det ved vi fra tidligere sager som Rwanda og Bosnien.
MAJ præsenterer det, som om det var en ny pointe – det var det ikke. Derimod var beviset for risikoen for folkedrab så massiv og overbevisende, at retten har valgt at udstede en ordre med seks punkter til Israel, og den har siden tilføjet og skærpet disse, siden Israel ikke adlød ordren.
MAJ vender tilbage til borgerforslaget for at konkludere, at “det så jo ikke er faktuelt set korrekt – i hvert fald ikke i forhold til præsidenten for den internationale domstol.”
Men det er igen forkert. Det, vi skrev, holder alligevel, ved siden af det som ICJ sagde, og også ved siden af hvad Donoghue sagde i det interview.
Som vi skrev i vores borgerforslag, tiltrådte Danmark i 2005 Responsibility To Protect (R2P), som er forbundet med Folkedrabskonventionen, hvori punkt 139 pålægger Danmark forpligtelsen at beskytte alle befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Denne pligt anerkendte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse den 17. november 2023, hvori han udtalte, at ”alle stater i verden har en forpligtelse til at forebygge og bekæmpe folkedrab”.
”Forebygge”. Folkedrabskonventionen fra 1948 har officielt titlen “Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide”. Forebyggelse er en central del af det. Det er derfor, man skal reagere, når der er tydelige tegn på det, ellers kan det være for sent. Det er også derfor, at ICJ har reageret, som den gjorde, inden den nåede en endelig dom.
I mellemtiden, i marts, udgav FN’s særlige rapportør om de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese, sin rapport ”Anatomy of a Genocide”. Her noterer hun, at der er grund til at tro, at tærsklen for folkedrab er opnået. Hun anbefaler en række foranstaltninger, som stater kan implementere omgående, inkl. våbenembargo, støtte til Sydafrika i ICJ-sagen, støtte til en international og transparent undersøgelse, mm.
Men det hele begynder med en anerkendelse af blot den risiko, at palæstinenserne er udsat for folkedrab.
Det vil regeringen ikke gøre, for det vil betyde skade til ”danske interesser”. Det er derfor, de snakker udenom. Vi bliver udsat for gaslighting for at opretholde et folkedrab.
